Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

225 Den draabeflydende koger ved 26° 5. Krystalliserer ved 15°. Vædskens Vægtfylde ved 7° — 0,7058 ved 10° = 0,6969. Blaasyren synes ikke at være et umiddelbart Produkt af Vegetationen, men fremkommer ved en Decomposition af en Bestanddeel i den Plantefamilie, hvortil Mandeltræet og Kirse- bærtræet höre. Det er Blaasyre, der giver de bittre Mandler og Kirsebærkjernerne deres eiendommelige Smag og Lugt, og Syren vindes her forenet med en flygtig Olie. Den rene Blaasyre tilberedes ved at bringe Saltsyre i Beröring med Cyanqviksölv, og opvarme. Blaasyre-Dampen ledes over Marmorstykker, som indsuge den Saltsyre, der endnu kunde være tilstede, siden over smeltet Chlorcalcium, som optager Vanddampene, og derfra i et afkjölet Kar, hvor Blaa- syren samler sig; eller ogsaa ved at lede Svovelbrinte igjennem et med Cyanqviksölv fyldt Ror, som er opvarmet ved varmt Vand. Dampene ledes i et Kar omgivet af en koldgjörende Blanding (f. Ex. lis og Salt), og man maa ikke decomponere alt Cyan- qviksölvet. Cyanbrintesyren er den meest voldsomme Gift, og dræber öieblikkeligen; den har Smagen og Lugten af bittre Mandler i en overordentlig höi Grad. Den blandes med Viinaand og Vand i alle mulige Forhold, og den vandige Oplosning bliver meget let decomponeret, hvorved der tildeels dannes blaasuur Ammoniak. Blaasyren mætter de i Vand opløselige Baser, og danner dermed enten cyanbrintesure Metalilter, eller Cyan-Me- taller, som bundfælde flere Metaliltesalte (Jern), og danne derved uoplöselige Cyanmetaller. — Formedelst Cyanmetallerne forskaffer man sig Cyan og Cyanbrintesyre i reen Tilstand; og da denne hele Dannelse af Cyanet og af Blaasyren har meget lærerigt, saa ville vi gjennemgaae den her i alle dens Dele. De fleste dyriske Stoffer indeholde Kulstof, Qvælstof, Ilt og Brint. Qvælstof og Brint træde sammen til Ammoniak, naar Stoffet opvarmes for sig selv i lukle Kar; og da en Deel Forchhammer, aim. Chemie. 15