Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
Kulstol og Ilt træde i Forbindelse med hinanden til Kul-
syre, forener denne sig med Ammoniaken. Har man uddre-
vet den største Deel af disse flygtige Forbindelser ved en svag
Forkulning, blandet det Tilbageblivende med kulsuurt Kali, og
opvarmer det derpaa, saa dannes der vel endnu Ammoniak,
men en Deel af Ovælstotfet træder i Forbindelse med Kul til
Cyan, som forener sig med Kaliets Kalium og danner Cyan-
Kalium. Tager man f. Ex. Pulver af indtørret Blod, blander
det omhyggeligen med kulsuurt Kali, og opvarmer det i en
Digel, som fyldes indtil | af dens Höide; saa udvikler sig ved
svag Varme forst en Deel Vanddampe, som antage ved fort-
sat Experiment en meer og meer ubehagelig Lugt. Nu be-
gynder Ammoniaken at udvikle sig, og denne Aminoniakdan-
nelse vedbliver endnu, naar de luftformige Stofler kunne tæn-
des og brænde med en hviid stærkt lysende Flamme. — Naar
man imidlertid har Zoröget Heden, bliver den hvide Flamme
lidt efter lidt blaalig, derpaa aldeles blaa, og forsvinder
tilsidst ved fuldkommen Rödglödhede. Nu standser man Op-
varmningen. I de forste Dele af Operationen, naar Vand-
dampe, Ammoniak og den hvide Flamme udvikle sig, er Virk-
ningen ikke væsentligen forskjellig fra den, der finder Sted
ved dyriske Stollers Opvarmning for sig selv; men saasnart
den blaae Flamme kommer, saa begynder Cyankalium at danne
sig. Idet nemlig QvælstoHet træder i Forbindelse med Kul-
stoflet for at danne C . an, forener en anden Deel Kul sig med
Kulsyrens halve Iltmængde, og en tredie Deel Kul indgaaer
Forbindelse med Kaliets Ilt. Det luftformige Produkt af alle
disse Decompositioner er Kulilteluft, som danner den blaae
Flamme; Cyanet træder derimod i Forbindelse med det redu-
cerede Kalium, og bliver tilbage i Kullet. Denne sidste Dan-
nelse begunstiges meget ved Tilstedeværelsen afJern, der ind-
gaaer en Dobbeltforbindelse med Kalium og Cyan. Naar
man siden hælder Vand paa Kullet, saa opløser Cyankalium,
eller Cyanjernkalium sig, som forresten ikke er reent; thi det
indeholder altid noget kulsuurt Kali, og, naar Potasken ikke
har været reen, ogsaa endeel Svovelkalium, Chlorkalium, ki-