Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
237 bestyrket ved den Iagttagelse, at Ilt og Qvælstof meget nær ere i et Maalforhold af 1:4. Der ere 3 Grunde, der vise, at den atmosphæriske Luft ikkun er en mechanisk Blanding; disse ere: /) at Luftens Brydningsevne er Middeltallet af dens Bestanddeles Brydningsevne, medens nöiagtige Forsög over Luftarternes Lysbrydning före til det Resultat, at selv i det Tilfælde, hvor Bestanddelene ved deres chemiske For- ening ikke forandre Maalforholdene, har Brydningsevnen lidt en meget væsentlig Forandring. 5) Optager Vandet af den atmosphæriske Luft Ilt og Qvælstof i et ganske andet For- hold end de findes i vor Luftkreds; men man kan paa ingen Maade antage, at en saa svag Tiltrækning, som den Vandet udover paa den atmosphæriske Lufts Bestanddele, vilde være istand til at adskille en chemisk Forbindelse. Hvis derfor den atmosphæriske Luft var en chemisk Forbindelse, maatte den oplages af Vandet i samme Forhold af Bestanddelene, hvori den findes i Luftkredsen. Den samme Slutningsmaade gjelder for de andre Substantser, der indsuge den atmosphæ- riske Luft, saasom Kul og Plantinsvamp. 3) Som tredie Grund kan man endnu tilföie, at den atmosphæriske Lufts to Hoved- bestanddele ikke forekomme i simple Maalforhold i vor Luft- kreds; thi 208:792 er et meget? compliceret Forhold, og Analyserne ere af den Beskaffenhed, at deres Feilgrændse er langt mindre end Afvigelsen fra et simpelt Forhold. Det er i denne Blanding af de forskjellige Luft- og Damp- arter at Mennesker, Dyr og Planter leve og udvikle sig. Plan- terne indsuge under Lysets Medvirkning, altsaa om Dagen, formedelst en ejendommelig Indvirkning, som deres grönne Dele have, Kulsyre og udaande Ilt. Om Natten udaande de samme Dele Kulsyre, medens de indaande Ilt, og Blomsterne udaande selv om Dagen og i Lyset Kulsyre og indaande Ilten. Den Virkning, hvormed Planterne stræbe at optage Atmosphæ- rens Ilt og at forvandle den til Kulsyre, er alligevel langt fra saa virksom som den modsatte Bestræbelse, at optage Kul- syre og at udaande Ilten. Hermed stemme nu ogsaa For-