Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
238 sögene over Atmosphærens Kulsyregehalt om Dagen og om Nat- ten. Om Dagen er den nemlig efter Middeltallet af 52 For- søg 3,98 i 10000 Dele, om Natten derimod 4,32. Hovedre- sultatet af Planternes Vexelvirkning med Atmosphæren bliver altsaa, at Planterne formindske Atmosphærens Kulsyre og forøger dens Iltmængde. Planterne vilde altsaa, hvis ikkun denne Indvirkning fandt Sted, lidt efter lidt aldeles tilintet- gjöre Atmosphærens Kulsyre. Men der er sorget for, at der igjen paa andre Veie fremkommer ny Kulsyre; Gjæringen, eller den chemiske Proces, hvorved de organisk dannede Sub- stantser lidt efter lidt vende tilbage til simplere Sammensæt- ninger; Forbrændingen, den store Iltningsproces af de organi- ske Stoffers Kulstof og Brint, og endelig Menneskets og Dyrenes Aandedræt, hvorved en stor Deel af det Kulstof, der tjener til Fode, forvandles i Blodet til Kulsyre og tjener paa samme Tid til at opvarme Legemet og til at befrie det for et Overskud af Kulstof. Alle disse Virkninger stræbe at foröge Kul- syremængden i Atmosphæren. — Store og omfattende, som disse Aarsager til Kulsyrens Frembringelse og Iltens Formind- skelse i Atmosphæren ere, vilde de dog, som det synes, ikke være tilstrækkelige til at erstatte det Kulsyretab, som Plan- terne foranledige; men Jordens Indre sender igjennem utallige Suurbrönde og de med Vulkanerne forbundne Luftudström- ninger en saa stor Mængde Kulsyre ud i Atmosphæren, at det ved Vegetationen Forsvindende, derved bliver erstattet. — En Betragtning, som vi ville anstille med en berömt Chemiker, vil vise, at smaa Uovereensstemmelser i Kulsyre-Forbrug og Produktion aldeles tabe sig i den store Masse, som Atmosphæ- ren udgjör. — Antage vi at ethvert Menneske dagligen for- bruger 1 Kilogram, omtrent = 2 Pd., Ilt; at Tusend Millioner Mennesker leve paa Jorden, og at Iltforbruget, formedelst Dy_ rene og af andre Aarsager, er tre Gange saa stor; saa vil, selv om Planterne aldeles ikke forøgede Atmosphærens Ilt- mængde i et heelt Aarhundrede, Atmosphærens Ilt ikke for- mindskes mere end g o’oui hvilken Forandring ikkun den fine- ste Analyse kan eftervise.