Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

239 Atmosphærens Ammoniak, optaget af Regn og Dug, til- fores Planterne, og er et af deres vigtigste og uundværligste Födemidler. Det ovrige Qvælstof, som udfordres til det or- ganiske Livs Udvikling, kommer tildeels fra de i Gjödningen tilstedeværende qvælstofholdende Stoffer, tildeels, og som det synes for störste Delen, fra det Qvælstof, som Vandet indsu- ger i Atmosphæren, og förer i en fortættet Tilstand til Rødderne og Bladene. Fra Planterne faae Dyrene deres Qvælstof; thi ifölge de nöiagtigste Undersøgelser ere Dyrene ikke istand til umiddelbart at optage Qvælstof af Atmosphæren. Ved Dyre- nes og Planternes Forraadnelse, ved Dyrenes Excrementer, vender en stor Deel af dette Qvælstof tilbage til Atmosphæ- ren, tildeels i Form af Ammoniak, tildeels som Qvælsof, og den ovrige Deel, der som Gjödning blander sig med Jorden, begynder paa ny sit Kredslob ved at tjene Planterne til Föde. Atmosphærens Vand synes ikkun i yderst sjcldnc Tilfælde at lide en Decomposition og at afgive fri Brint; men det er iblandt alle Atmosphærens Bestanddele den, der er de Heste Forandringer underkastet, og det udskilles i Form af Regn, Hagel, Snee, Dug og Riimfrost ved Formindskelse af Atmo- sphærens, eller de af Atmosphæren omgivne Legemers, Varme. Ogsaa Tordenvejret staaer i den nöieste Forbindelse med At- mosphærens Vandmængde og dens Fortætning, og der fore- gaaer næppe noget stort chemisk Phænomen i Atmosphæren, som ikke tildeels bestemmes, tildeels forandres ved de tilste- deværende Vanddampe. Dette gjelder navnligen med Hensyn til den langsomme Iltning, som mange Metaller og andre Sub- stantser lide i Luften, der befordres overordentlig meget ved Atmosphærens Fugtighed. Jernet ruster ikke i tor Luft. De mange i sumpige Egne raadnende Plantedele maae nödvendigviis give Anledning til Dannelsen af en meer eller mindre stor Mængde Kulbrinte, som man antager at virke meget skadeligt paa Menneskenes Sundheds-Tilstand. Svævende forekommer der i Atmosphæren en stor Mængde faste, fiindeelte organiske og uorganiske Legemer, som ved