Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

246 en Op\armning, hvorunder Forbrændingen forhindres, formind- sker dets Brændbarhed. Det udvaskede Kisel bliver torret og holdt en Tidlang i en Temperatur, som nærmer sig til Rödglödheden, uden at opnaae den, og derefter glodes det meget stærkt. For at befrie det tilsidst for et Spor af Ki- seljord, bliver det behandlet med Flussyre. Glødningen tjener tildeels til at bortfjerne nogen Brint, tildeels til at forøge Kiselets Sammenhæng; og efterat Kiselet er saaledes behand- let, kan det glodes saavel i atmosphærisk Luft som i Ilt, uden at det iltes, medens det strax efter Udvaskningen bræn- der, naar det bliver stærkt og pludseligt opvarmet i atmosphæ- risk Luft, eller Ilt. Delte Kisel iltes ikke af Svovel-, Salt—7 eller Salpetersyre, heller ikke af Kongevand', yderst let oplyses det derimod al en Blanding af Flussyre og Salpetersyre. Ved ophöiet Temperatur forpuffer Kisel meget let med kulsuurt Kali eller Natron, og udskiller Kul; en lignende Iltning og Forpufning’finder Sted med Kali- eller Natron-Hydrat. Disse meget besynderlige Forhold bestemmes alle ved den prædis- ponerende Affinitæt, som udøves af Kiselets Ilte, der er en Syre, som ikke har synderlig Tiltrækning til Svovel-, Salt- eller Salpetersyre, men som kan indgaae Forbindelse med Flussyre, med Kali og Natron. KISELSYRE. (Kiscljord, Siltcé). bl. — Si O3 — 577,478. Fast. Krystalform hemidirhomboedrisk. Dimensioner: R = 94° 24z. Vægtfylde = 2,6540. Haardhed saa stor, at den ridser Glas. Smeltelig ved den meget stærke Hvidglödhede, som frem- bringes ved at lede Ilt i en Spiritusfiamme. Den smeltede Kiseljord er i höi Grad böielig, og kan i denne Tilstand udtrækkes til de fineste Traade, som beholde (leime Böielighed ved Afkjölhigen.