Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

247 Forflygtige» i stærk Hvidglödhede. Ufarvet. Man forskaffer sig reen Kiseljord ved at lede Kisellluor- brintegas i Vand, samle den udskilte Kiselgelee, udvaske og glöde den. Man kan ogsaa smelte 1 Deel Qvarts med 4 Dele kulsuurt Kali, oplöse det smeltede Glas i Vand, og overmætte Oplosningen med Saltsyre. Man inddamper nu Massen til lörhed, befugter den med stærk Saltsyre, og sætter derpaa Vand til, hvorpaa'man udvasker og gløder Kiseljorden. Forekomst, Kiselsyren eller Kiseljord er af alle Metal- ilter det der hyppigst forekommer i Jordskorpen; den udgjör sikkert | af den hele faste Jordmasse, forsaavidt som vi kjende den, og den forekommer tildeels reen, tildeels forenet med Baser, som kiselsure Salte, eller, som de sædvanligen kaldes, Kiselsalte, Silicater. Reen. Mineralogerne kalde den rene Kiseljord Qvarts; don findes overalt og udgjör en væsentlig Bestanddeel af Gra- nit, Gneus og Glimmerskifer; den forekommer som eiendom- inelig Bjergart, Qvartsbjerg, udgjör Hovedbestanddelen af alle Sandstene, og findes hos os næsten reen i Strandsandet, me- dens den i Bakkesand cr blandet med Jernilte og Leerjord. Den meget gennemsigtige Qvarts kaldes Bjergkrystal; den med stænglede Afsondringer, som fordetmeste har en violet Farve, kaldes Amethyst; den faaer Navnet Røgtopas, naar den har en röggraa Farve; den rosenrode, farvet af Titanilte, kaldes Rosenqvarts. Andre Farver hidrøre fra Jern- og Man- ganilte, og hos nogle af de mörke Qvartsarter fra en særegen Anordning af Delene. De saakaldte bornholmske Diamanter ere ikke andet end Bjergkrystal, der, saavelsom alle smukkere Varieteter af Qvarts, bruges som Smykkestene. Hinten er næsten reen Qvarts j den forekommer som un- derordnede Lag i Kridtbjergene: den er ukrystallinisk, oo noget haardere end sædvanlig Qvarts, hvorved dens Anven- delse til Fyrsteen bestemmes. — De sorte Flintstene ere de haardeste; de rode, brune og gule ere mindre haarde.