Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
Forflygtige» i stærk Hvidglödhede.
Ufarvet.
Man forskaffer sig reen Kiseljord ved at lede Kisellluor-
brintegas i Vand, samle den udskilte Kiselgelee, udvaske og
glöde den. Man kan ogsaa smelte 1 Deel Qvarts med 4 Dele
kulsuurt Kali, oplöse det smeltede Glas i Vand, og overmætte
Oplosningen med Saltsyre. Man inddamper nu Massen til
lörhed, befugter den med stærk Saltsyre, og sætter derpaa
Vand til, hvorpaa'man udvasker og gløder Kiseljorden.
Forekomst, Kiselsyren eller Kiseljord er af alle Metal-
ilter det der hyppigst forekommer i Jordskorpen; den udgjör
sikkert | af den hele faste Jordmasse, forsaavidt som vi kjende
den, og den forekommer tildeels reen, tildeels forenet med
Baser, som kiselsure Salte, eller, som de sædvanligen kaldes,
Kiselsalte, Silicater.
Reen. Mineralogerne kalde den rene Kiseljord Qvarts;
don findes overalt og udgjör en væsentlig Bestanddeel af Gra-
nit, Gneus og Glimmerskifer; den forekommer som eiendom-
inelig Bjergart, Qvartsbjerg, udgjör Hovedbestanddelen af alle
Sandstene, og findes hos os næsten reen i Strandsandet, me-
dens den i Bakkesand cr blandet med Jernilte og Leerjord.
Den meget gennemsigtige Qvarts kaldes Bjergkrystal; den
med stænglede Afsondringer, som fordetmeste har en violet
Farve, kaldes Amethyst; den faaer Navnet Røgtopas, naar den
har en röggraa Farve; den rosenrode, farvet af Titanilte,
kaldes Rosenqvarts. Andre Farver hidrøre fra Jern- og Man-
ganilte, og hos nogle af de mörke Qvartsarter fra en særegen
Anordning af Delene. De saakaldte bornholmske Diamanter
ere ikke andet end Bjergkrystal, der, saavelsom alle smukkere
Varieteter af Qvarts, bruges som Smykkestene.
Hinten er næsten reen Qvarts j den forekommer som un-
derordnede Lag i Kridtbjergene: den er ukrystallinisk, oo
noget haardere end sædvanlig Qvarts, hvorved dens Anven-
delse til Fyrsteen bestemmes. — De sorte Flintstene ere de
haardeste; de rode, brune og gule ere mindre haarde.