Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
256 bliver opvarmet i Luften, og er opløseligt i Kongevand, medens den krystalliserede Varietet slet ikke ilter sig ved Opvarm- ning og ikke angribes af nogen Syre, uden en Blanding af Salpetersyre og Flussyre. T i t a n s y r e. Ti Vægtfylde 4,2. Denne Syre findes næsten roen i Rutil, Anatas ogBroo- kit, 3 Mineralier, der synes at 'være reen Titansyre, hvoraf 2 forekomme krystalliserede i det pyramidale System, men hvis Former ikke synes at kunne afledes af hinanden. Det tredie, Brookiten, er herniprismatisk, og Titansyren er den eneste hidtil bekjendte Substants der er trirnorph. Man faaer Syren af Rutil paa folgende Maade: Det slæmmede Mineral bliver blan- det med 3 Dele kulsuurt Kali og smeltet i en Platindigel; Massen bliver udludet med Vand, og det sure titansure Kali udva- sket, indtil Vædsken löber uklar igjennem Filtrum. Filtrumets Indhold bliver nu oplöst i stærk Chlorbrintesyre, Vædsken mættet med Svovelbrinte, og Bundfaldet (Svovellin), hvis det danner sig, frafiltreret; Vædsken hækles i en Flaske, over- mættes med Ammoniak, og henstaaer nogen Tid vel tilprop- pet. Der bundfældes derved Titansyre, Svoveljcrn og Svovel- mangan, hvorfra man borttager den overstaaende klare Væd- ske ved en Hævert, og derpaa overgyder Bundfaldet med Svovelsyrlingvand, der oploser Svovelmetalleine uden at oplöse Titansyre. Titansyren er usmeltelig, hviid ved sædvanlig Temperatur, men guul, ligesom Zinkilte, medens den er varm. Den har ligesom Kisel en cohærent og ineohærent Modification, og den forste dannes, ligesom hos Kiselet, hver Gang at Titansyren glodes for sig. Den ineohærente dannes ved Decomposition af Chlortitan og de smeltede titansure Alkalier. Den er no- get opløselig i kulsure Alkalier, og naar den ved Ophedning gaaer over i den cohærente Tilstand, skeer dette med Ildphæ- trømener; den viser altsaa en isomer Forbrænding. Den co-