Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

255 TITA 1 Ti = 303,662. Fast ved enhver hidtil bekjendt Temperatur. Vægtfylde 5,3. Krystalfonn sphæroedrisk. Haardhed noget större end Kiseljordens. Iltforbindelser : x : Ti. Chlorforbindelse, Ti Cl4. Svovelforbindelse, Ti S2. Titan horer til de i Naturen meest udbredte Metaller. Som Titanjern, en Forbindelse af Titansyre med Jernilte, fore- kommer det i næsten alle platoniske Bjergarter, og gaaer ved deres Forvittring over i Leret, hvoraf det, idetmindste hos os, er en sjeldent manglende Bestanddeel. Som reen eller næsten reen litansyre forekommer det i Rutil, Anatas, Brookit, og som kiseltitansure Salte i forskjellige Mætningsforhold i Sphen og Örstedit. Man paastaaer at have fundet det i Blodet, som dog nægtes af andre Chemikere. Det rene Titan krystalliseret i Terninger udskilles i mange Masovne af titanholdige Jernmalme, og findes fordeelt i Slag- gerne, hvoraf man vinder det ved at digerere Slaggestykkerne med Svovelsyre, derpaa med Kongevand, rive Kiselskelettet, hvori Titanterningerne findes, flint med en Prop, og slæmme Titanet fra. Titanterningerne blive smeltede med kulsuurt Kali, hvorpaa de udvaskes og ere nu rene. Disse Terninger af metallisk Titan ere guulröde og meget haarde; de iltes ikke i Luften, men opløses af en Blanding af Salpetersyre og Flu- orbrinlesyre. Man kan ogsaa forskaffe sig metallisk Titan ved at mætte Chlortitan med Ammoniak og opvarme den faste Saltrnasse, medens man bestandig leder Ammoniak over den. Det saaledes udskilte Titan danner en kobberröd Metalmasse, som bliver tilbage i Karret. Delte Pulver brænder, naar det