Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
4 fælde liten indsuges; Kalkun taber sin Metalglands og for- vandles til et hvidt Stof, Kaliumilte eller Kali. Dette opløses i Vand, men Oplosningen smager ikke suurt, derimod meget skarpt. Naar man forsigtigen drypper en Oplosning af dette Kali i en Oplosning af det för omtalte Phosphorilte eller Phos- phorsyre, saa forsvinder det sidste Legems sure saavelsorn det forste Legems skarpe Smag, og har man truffet det rigtige Forhold, saa bliver en reent salt Smag tilbage. I det daglige Liv kalde vi ethvert Stof, som har en suur Smag, en Syre. For de Stoffer, der have endeel Egenskaber tilfælleds med det ovenanførte Kali, bruger man i det daglige Livs Sprog intet almindeligt Udtryk; videnskabeligen kalder man dem enten Æsk, eller, med et meget brugt arabisk Ord, Alkalier. Den vigtigste Egenskab ved disse 2 Classer af Ilter er, at en Syre ophæver Æskets Skarphed, og at et Æsk til— intetgjör Syrens sure Egenskaber. Denne Ophævning af hin- anden modsatte Egenskaber kalde vi, naar den skeer fuld- komment, Neutralisation. Smagsandsen er ikke saa fiin, at man derved kan opdage smaa Overskud af den sure eller æskagtige Egenskab, men der gives Plantefarver, som for- andres regelmæssige!) ved meget ringe Mængder af det ene eller andet af disse Stoffer. Saaledes blive de Heste blaae Blomsterfarver (Violsaft) röde ved Syrer og grønne ved Æsk. Naar derimod begge ere tilstede i det Forhold, hvori de neutralisere hinanden, forandres den blaa^ Farve ikke. Man vælger helst en blaa Plantefarve, Lakmus (af flere Lavarter, især Steenlav), som man opløser i Vand, og som ved en meget svag Syre bliver rödfarvet. For at opdage Æskene vælger man en Oplosning af samme Farvestof, som ved et Par Draaber meget foityndet Ædikesyre er rödfarvet; da vil det mindste Spor af Æsk i Vædsken farve den blaa igjen. Man farver helst Postpapiir med disse Oplos- ninger, og dypper en Strimmel deraf i den Vædske, man vil undersøge. Denne Indvirkning paa Planlefarverne og paa Smagsorganerne er afhængig af Syrernes eller Æskenes Oplöselighed i Vand, og forsvinder, naar Legemerne ere uop-