Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
fælde liten indsuges; Kalkun taber sin Metalglands og for-
vandles til et hvidt Stof, Kaliumilte eller Kali. Dette opløses
i Vand, men Oplosningen smager ikke suurt, derimod meget
skarpt. Naar man forsigtigen drypper en Oplosning af dette
Kali i en Oplosning af det för omtalte Phosphorilte eller Phos-
phorsyre, saa forsvinder det sidste Legems sure saavelsorn det
forste Legems skarpe Smag, og har man truffet det rigtige
Forhold, saa bliver en reent salt Smag tilbage.
I det daglige Liv kalde vi ethvert Stof, som har en suur
Smag, en Syre. For de Stoffer, der have endeel Egenskaber
tilfælleds med det ovenanførte Kali, bruger man i det daglige
Livs Sprog intet almindeligt Udtryk; videnskabeligen kalder
man dem enten Æsk, eller, med et meget brugt arabisk Ord,
Alkalier. Den vigtigste Egenskab ved disse 2 Classer af Ilter
er, at en Syre ophæver Æskets Skarphed, og at et Æsk til—
intetgjör Syrens sure Egenskaber. Denne Ophævning af hin-
anden modsatte Egenskaber kalde vi, naar den skeer fuld-
komment, Neutralisation. Smagsandsen er ikke saa fiin, at
man derved kan opdage smaa Overskud af den sure eller
æskagtige Egenskab, men der gives Plantefarver, som for-
andres regelmæssige!) ved meget ringe Mængder af det ene
eller andet af disse Stoffer. Saaledes blive de Heste blaae
Blomsterfarver (Violsaft) röde ved Syrer og grønne ved
Æsk. Naar derimod begge ere tilstede i det Forhold, hvori
de neutralisere hinanden, forandres den blaa^ Farve ikke.
Man vælger helst en blaa Plantefarve, Lakmus (af flere
Lavarter, især Steenlav), som man opløser i Vand, og som
ved en meget svag Syre bliver rödfarvet. For at opdage
Æskene vælger man en Oplosning af samme Farvestof, som
ved et Par Draaber meget foityndet Ædikesyre er rödfarvet;
da vil det mindste Spor af Æsk i Vædsken farve den
blaa igjen. Man farver helst Postpapiir med disse Oplos-
ninger, og dypper en Strimmel deraf i den Vædske, man
vil undersøge. Denne Indvirkning paa Planlefarverne og
paa Smagsorganerne er afhængig af Syrernes eller Æskenes
Oplöselighed i Vand, og forsvinder, naar Legemerne ere uop-