Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

296 gel lidt opløseligt i Ammoniak. Denne Forbindelse er af me- gen Rigtighed, formedelst dens Anvendelse i Daguerrotypien, hvor de chemiske Fordringer synes at bestaae deri, at man först danner Jodsölv paa Sölvpladen, eller den pletterede Kobberplade, derpaa forvandler det ved Lysets Indvirkning til- deels igjen til metallisk Sölv, som man senere gjör mere ty- deligt ved at udsætte dot for Qviksölvdampe, og derved danne paa de Steder, hvor Jodsölvet er reduceret, en tynd Hinde af Amalgam. Svovelsolvel. Ag2, udmærker sig derved fremfor de övrige Svovelmetaller, at det er meget böieligt, og man har selv be- nyttet det til at slaae Mynter deraf. Svovel og Sölv have en meget stærk tiltrækning til hinanden, og indgaae Forbindelser allerede ved sædvanlig Temperatur. Under Luftens Medvirk- ning optager Sölvet Svovelbrintens Svovel, og taber sin Glands. Man benytter flint pulveriseret, befugtet, mangansyrligt Kali for at tage denne Hinde af Svovelsölv bort. — Svovlet iltes paa Mangansyrlingens Bekostning til Svovelsyre, men Sölvet angribes ikke. Af Sølvets Legeringer ere ikkun de med Guld, Kobber og QviksGlv af Vigtighed. De to forste anvendes især til Luxus- artikler og Mynter. Den forste af disse Legeringer forekom- mer ogsaa i Naturen, og man finder Forbindelser i alle For- hold af Bestanddelene, som krystallisere ligesom Bestanddelene selv i sphæroedrisk. Form. JTo Vægtdele Guld og een Vægt- deel Sölv give den haardeste Blanding. Sölv og Kobber. Denne Legering bruges baade til Myn- ter og. Arbeidssölv, og dens Gehalt af reent Sölv eller dens Lødighed beregnes paa folgende Maade. Man gaaer ud fra et halvt Pund, som kaldes Mark, og veier altsaa 16 Lod, og man udtrykker nu ligefrem, hvor mange Lod reent Sölv, der lindes i 1 Mark Arbeids- eller Mynt-Sölv; det övrige er Kob- ber. Saaledes siger man 141ödigt Sölv, og mener dermed, at det er en Sammensætning af 14 Lod Sölv og 2 Lod Kobber.