Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
297 Staterne bestemme deres Mynters Gebalt, og man har for længe siden opgivet den Mening, som ikkun støttede sig paa de ældre Tiders lidet udbredte chemiske Kundskaber, at Sta- terne kunne have Fordeel af at forringe deres Mynters Lø- dighed, uden at forandre Præget. Species og Rigsbank- dalere ere af 14 lödigt Sölv. Lovgivningen har ogsaa fundet det nüdvendigt at betrygge imod Bedragerierne med Arbeidssölvet, som Enhver ikke let kan opdage, og det er derfor paa de fleste Stæder bestemt, hvilke Legeringer der endnu tpr forarbeides. Hos os er det tilladt at forarbeide de forskjellige Legeringer af Sölv og Kobber indtil en Ledighed af 13 Lod 9 Grän; men baade hos os og i andre Lande skal ethvert forarbeidet Stykke være forsynet med et Stempel, hvorpaa Sølvets Lødighed er angivet. Man har udtænkt alle- rede i ældre Tider et Middel til at prove smaa Qvantiteter Sölv med Hensyn til deres virkelige Gehalt, hvilket skeete ved Afdrivning, som i lang Tid var det eneste Middel, man har benyttet. Denne Methode støtter sig paa folgende chemiske Grund- sætninger: Naar en Sölv-Kobber-Legering opvarmes i Luften, saa iltes vel en ringe Deel Kobber paa Overfladen, men Söl- vet beskytter Resten imod Iltningen. I en Sölv-Kobber-Bly- Legering iltes derimod den hele Blymængde og en meget större Mængde Kobber, og der gives et Forhold af Bly, forskjellig for enhver Sölv-Kobberlegering, hvori den hele Kobbermængde iltes tilligemed Blyet. For at denne Iltning skal lykkes, maa Smelt- ningen skee paa en tyk porös Masse, hvoraf det kobberhol- dige Blyglas kan indsuges, og under Luftens bestandige 1 il- gang. Dette skeer i et Kar (Muffel), der er Halvdelen af en huul, efter dens Axe deelt, Cylinder, aaben i den ene Ende, og med flere Huller paa Siderne og den anden Ende. Den aabne Ende ligger udenfor Ovnen, medens den övrige Deel af Muflelen kan opvarmes til stærk Rödglödhede, og den er af brændt Leer, for at kunne taale Varmen. 1 Muffelen lægges Sölv med den passende Mængde Bly paa en lille meget tyk Skaal af en Blanding af udludet Bögeaske og Beenaske, som