Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
298 kaldes en Kapelle. Naar Sölv-Bly-Kobber-Legeringen nu smel- ter ved en stærk Rödglödhede, saa iltes Blyet og Kobberet, og indsuges af Kapellen, medens Sølvet bliver tilbage i reen Tilstand. Denne Prove er ikke nöiagtig, og for de fleste Sor- ter Arbeidssölv angiver den omtrent T040Ty for lidet Sölv. __ En nyere Maade, som man benytter, er denne, at man oplöser 100 Grammer Kjökkensalt i 9133,85 Grammer destil- leret 3and. Naar Oplosningen er rigtigt tilberedt, saa maa 100 Grarnmer deraf nöiagtigen bundfælde 2 Grammer reent Sölv oplöst i Salpetersyre. Man fylder nu et Maaleglas, som er saaledes inddeelt, at man kan maale 100 Grammer afKow- saltoplosningen og Dele deraf med en Nöiagtighed indtil T1(y Gramme, og hælder Saltluden draabcviis til en Oplosning af 2 Grammer af det Sölv, som man vil undersöge. Naar man nöiagtigen har bundfældet hele Solvmængden, og ikke har til- sat mecr end nødvendigt, saa udtrykker den brugte Mængde af Saltopløsningen bestemt i Urammer og Tiendedele deraf ligefrem Procenter med Decimalbrok af Provens Sölvgehalt. Man opnaaer en endnu större Nöiagtighed, naar man blander een Draabe af denne Provevædske med 9 Draaber Vand, og sæt- ter denne Vædske, som er 10 Gange saa fortyndet som den an- den, tilsidst draabeviis til Sölvpröven. Da Sølvmalme meget hyppigen ogsaa ere guldholdende, kom- mer der Guld med i Sölvet, og den Methode, som man brugte for for at vinde Guldet, bestod deri, at man sammensmeltede denne Legering med Svovel, hvorved man erholdt Svovelsolv og Sölv, der var langt rigere paa Guld end för 5 denne Legering blev atter smeltet med Svovel, indtil det saaledes erholdte Sölvkorn indeholdt en tilstrækkelig Mængde Guld til at kunne betale Oplosningen i Skedevand, hvorved Sölvet forvandledes til sal- petersuurt Sölv, og Guldet blev uoplöst tilbage. Denne Me- thode er for störste Delen fortrængt ved Affineringsmethoden, h\or man, istedetfor den kostbare Salpetersyre, anvender Svo- velsyre, og istedetfor de ikkun lidet varige Glaskar, benytter Stöbejernsredskaber. — Det guldholdende Sölv, enten det nu er Arbeidssölv, som har været forgyldt, eller Mynter fra en