Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

304 QVIKSÖLV. (Hydrargijrium, Merc ure). Hg = 1265,822. Metal. Vægtfylde af det faste 11,465, efter Biddies Forsög 14,391 efter Beregning. af det flydende 13,568. af Dampene 6,9760. Krystal form, sphæroedrisk. Smeltepunkt — 40°. Kogepunktet 360°. Ved 0° synes Qviksölvet ikke at kunne fordampe. larve, hvid metallisk. Dampene ufarvedc. IItforbindelser: |: 1. Chlorforbindelser: 1:2. S voverforbindelser: |: 1. Forekomst. Qviksölvet findes tildeels reent, tildeels fore- net med Sölv, Amalgam, tildeels forenet med Chlor, Qviksölv- hornmalm, tildeels med Svovel, Zinnober, tildeels, men sjel- dent, med Selen. Der ere 3 betydelige Qviksölvformationer i Europa, nemlig Almaden i Spanien, Idria i Öslerrige og Zwei- brück. Qviksölvet horer til de interessanteste Metaller, og tilla- der, formedelst sin Modstand imod Iltning og sit lave Fryse- og Kogepunkt, mangfoldige og yderst vigtige Anvendelser. Det trækker sig meget stærkt sammen idet det storkner, og er derved meget forskjelligt fra Vandet, som udvider sig bety- deligt ved Frysningen. Ved sædvanlig Temperatur holder det rene Qviksölv sig fuldkomment uforandret i Atmosphæren; ikkun naar det indeholder andre fremmede Metaller, overdra- ger det sig ved Rystning i den atmosphæriske Luft med et sort Pulver, som bestaaer af de indblandede Metallers Ilter og fiint fordeelt metallisk Qviksölv. Ved sit Kogepunkt iltes det, og