Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

305 forvandler sig til et rödt Pulver, Qviksölvtveilte, som ved en ikkun lidet höiere Temperatur adskilles atter i metallisk Qvik- söl v og Ilt. Man forskaffer sig recnt Qviksölv ved at koge det Møtal, som forekommer i Handelen, med en Oplosning af salpeter- suurt Qviksölvforilte, eller ved at destillere 2 Dele Zinnober med 1 Deel Kalk. Q v i "k s ii I v t v e i l t e. Hg. Rödt Pulver med forskjellige Farvenuancer, efter dets for- skjellige Tilberedning; Vægtfylde 11,00; det er en bestemt Saltbasis, og mælter Syrerne. Qviksöivtveiltet og alle dets Salte ere voldsomme Gifter. Man tilbereder det ved at op- varme Qviksölv i en aaben Kolbe med höi Hals indtil dets Kogepunkt, hvorved det iltes, og Iltet samler sig i Karret. — Dette saaledes tilberedte Ilte har ogsaa historisk Vigtighed, da det tjente til Bestemmelse af Ilten og dens Egenskaber. Man tilbereder det lettere ved at opvarme salpetersuurt Qvik- sölvforilte i et Glaskar indtil nær Rödglödheden. Qviksölv- forilte forvandles her til Tveilte paa Salpetersyrens Bekostning. Af Qviksölvtveiltesaltene ere vigtige: det svovelsure Qvik- sölvtveilte^ som dannes ved at koge 1| Deel Svovelsyre med 1 Deel Qviksölv og afdampe det til Törhed; naar man hæl- der Vand derpaa, saa bundfældes basisk svovelsuurt Qviksölv og et suurt Salt opløses. Salpetersuurt Qviksölvtveilte: man opløser Qviksölv i et Overskud af kogende Salpetersyre. Det bruges som Reagents. Alle Qviksölvtveiltesaltene bundfældes metallisk af Tin- chloriire, men ikke af Svovelsyrling. Qviksölvforilte^ %2. Dannes ved at ryste Qviksölvforchlor med en Oplosning af reent Kali. Et sort i Vand uoploseügt Pulver uden giftige Virkninger; Vægtfylde 10,69. Qviksölvforilte har en Bases Forchhammer, ahn. Chemie. 20