Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

312 snart til TveilteT som træder i Forbindelse med Vand og Kul- syre, og man siger, i daglig Tale, Kobberet er irret. Vandet er under ingen Omstændigheder istand til at afgive sin Ilt til Kobberet j derfor iltes Kobberet slet ikke af fortyndet Svovel- syre, naar den atmosphæriske Luft er udelukket; har den derimod Tilgang, saa dannes der svovelsuurt Kobbertveilte, uden at der udvikles Brint. Saltsyre udvikler meget langsomt Brint, naar det i Berøring med Kobber staaer over Qviksölv. Stærk Svovelsyre ilter Kobberet, og der udvikles Svovlsyr- ling; dog finder denne Indvirkning ikkun Sted ved höiere Temperaturer; Salpetersyre ilter og oploser Kobberet allerede ved den sædvanlige Temperatur, og der udvikles lavere Qvæl- stofilter, især Qvælstoftveilte. Ved alle disse Indvirkninger dannes Kobbertveilte. Kobbertveilte^ Cu. Vægtfylde 6,13. Dets Farve er sort, og dets Krystalform ubekjendt. I sine Forbindelser er det isomorph med Jernforilte, Ko- boltilte, Nikkelilte, Manganforilte, Zinkilte, Magnesia og Kalk. Man faaer Kobberilte, naar man gioder reent metallisk Kobber i en Muffel, lösner det ved Luftens Indvirkning dannede Ilte, som er en Blanding af Tveilte og Forilte, ved at böie Kob- berpladen, fiinriver Iltet og gioder det endnu en Gang i en Porcellains Skaal, som man gjör rödglödende i Muflelen. Og- saa ved at glöde salpetersurt eller kulsuurt Kobberilte kan man faae reent Kobberilte. — Det er en Saltbase, som mæt- ter Syrerne og danner dermed blaae eller grönne Salte, der opløses af et Overskud af Ammoniak med en smuk azurblaa Farve, og bundfældes med rödbruun Farve ved en Op- losning af det gule Cyan-Jern-Kalium. Kobbertveilte kan spille en Syres Rolle imod Baserne, især i en höiere Tempe- ratur, og det uddriver Kulsyren ved Sammensmeltning med kulsuurt Kali eller kulsuurt Natron. Men disse Forbindelser ophæves, naar der kommer Vand til. Forbindelsen med Am- moniak derimod finder Sted, naar Vand er tilstede; men den