Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

311 og Vand som Malachit og Kobberlasur \ med Kiselsyre som Dioptas og Kiselmalackit^ med Phosphorsyre og Arseniksyre. Ved Svovelkobberets Forvittring dannes svovelsuurt KobberUte, som er opløseligt i Vand, og undertiden afsætter sig som Dryppesteen i Bjergværkerne. Kobberet er et meget udbredt Metal, det lindes næsten i alle europæiske Lande; dog har England den største Rigdom deraf. Nyere Undersøgelser lære, at det ikke udelukkende er indskrænket til Mineralriget; det forekommer i Plante- og Dyreriget, og efter Sarzeaus Undersøgelser indeholde: 1,000,000 Dele Blod 1 Deel Kobber. 1,000,000 Dele Kaffe 8 Dele Kobber. 1,000,000 Dele Hvedemeel 0,7 Dele Kobber. For at forskafle sig reent Kobber, reducerer man Kobber ved et galvanisk Apparat af en svovelsuur Kobberoplosning; eller man reducerer Kobberilte i et Porcellainsrör ved Hjelp af Brint, og giver en saa stærk Hede, at Kobberet smelter. Kobber smeltet paa sædvanlig Maade ved Kul indeholder enten Kul, eller Kobberforilte. Kobber udmærker sig ved sin meget smukke rode Farve, sin store Böiclighed og Styrke; det kan udhamres til overor- dentlig tynde Blade, og det sonderrives naar der trække 32,000 danske Pd. paa en dansk Qvadrattomrne. For hver Grad Varme efter hundrededeels Thermometret udvider det Alle disse Kobberets Egenskaber blive betydeligen for- andrede, naar det indeholder Kobberforilte, hvorved det bliver haardere, men ogsaa mindre böieligt. Det er meget vanske- ligt at befrie Metallet aldeles for Forilte, hvis Nærværelse et övet Öie let opdager ved Brudfladens Farve, som deraf bliver niere zinnoberrot!. I fuldkommen tor Luft iltes Kobberet ikke ved sæd- vanlig Temperatur; ved en höiere Varme træder det i For- bindelse med Atmosphærens Ilt, og kan danne baade Forilte og Tveilte; men ved Rödglödheden iltes det meget hurtigt til sort Tveilte. 1 en fugtig Atmosphære iltes Kobberet derimod