Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
319 Huller, og at lade Kobberdraaberne falde i Vand. Det granu- lerede Kobber blandes med nogen Zink og smeltes under Kul- bedækning; siden sættes Resten af Zinken til. Man undgaaer derved den stærke Varme, som hidrører fra Zinkens Forbin- delse med Kobberet, og som foranlediger Forflygtigelsen af en Deel Zink. Messing har en guul Farve, og dets Seighed forandrer sig efter Sammensætningerne. I det hele taget fore- trækker man til Stöbemessing en større Mængde Zink, til hamret Messing en større Mængde Kobber. Det er vigtigt at vælge bestemte Proportioner til Messingets Sammensætning: nogle af de vigtigste ere: 1 Grunddeel Zink.= 403,226 — 1 Vægtdeel Zink 1 Grunddeel Kobber = 395,695 = 1 Vægtdeel Kobber. Denne Sammensætning kaldes Prindsmetal. Man har ogsaa nyligen anvendt den i England under Navnet mosaisk Guld, og angiver, at Temperaturen under Smeltningen bör holdes meget lav, hvis dens Farve skal være smuk. 1 Grunddeel Zink — 1 Vægtdeel 2 Grunddele Kobber = 2 Vægtdele er det almindelige engelske Messing, hvorimod det tydske Mes- sing angives at yære sammensat af een Vægtdeel Zink og 4 Vægtdele Kobber. Man sætter undertiden til disse forskjellige Compositioner smaa Mængder af andre Metaller; saaledes til- føjer man til Stöbemessing gjerne lidet Bly, for at kunne let- tere behandle det paa Dreierbænken. En Blanding af 7 Dele Kobber, 5 Dele Messing og Tin kaldes Tombak', 10 Dele Kobber, 8 Zink og 1 Jern kaldes Pinchbeck, og besidder en stor Seighed. Den Legering, som indeholder et lige Antal Æqvivalenter af begge Metaller, saavelsom alle Forbindelser der indeholde mere Kobber, forholde sig imod Syrer som iceut Kobber, medens de zinkrige Legeringer, selv saadanne der indeholde 24 Procent Kobber, oplöses fuldkomment af Svo- velsyre og Saltsyre. Tiltrækningen imellem Kobber og Zink er saa stor, at der ved galvanisk Virkning bundfældes Messing af Oplosninger, hvori et af Metallerne er iltet og det andet i metallisk Tilstand. Dette er Tilfældet, naar man bruger Kob-