Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
i
ger af 3 forskjellige Stoffer. Ved alle let smeltelige Legerin-
ger kan man undersøge Forholdene med stor Lethed, enten
ligefrem, som ved Qviksölvlegeringer, eller ved Thermometrct,
saasom ved Legeringerne af Tin, Bly, Vismuth, Zink og Anti-
mon. At lignende Forhold ogsaa finde Sted ved de mere tung-
smeltelige Metaller seer man ved Kanonmetallet, hvorved der
undertiden under Størkningen udpresses store Masser af en
langt mere letsmeltelig, tinriig Legering. Paa den samme
Egenskab beroer en metallurgist Operation, som man kalder
Saigring, og som bestaaer deri, at man udsætter Legeringen
for en svagere Varme, end der udfordres for at smelte det
Hele. Herved udsmelter de letsmeltelige Blandingsdele, og de
mere tungsmeltelige blive tilbage som et Skelet.
Legeringerne ere altid mere letsmeltelige end den ene af
Bestanddelene, undertiden flyde de lettere end begge Bestand-
dele. En Legering af Bly og lidt Sölv smelter lettere end
Bly, og man benytter denne Egenskab for at samle Sölvet i
een Deel af Blyet. Man smelter nemlig, som allerede er an-
ført under Sölv, store Qvantiteter af sölvholdende Bly i Jern-
kjedler, og lader dem afkjöle. De ved en bestemt Temperatur
udskilte Krytaller af reent sölvfrit Bly kunne tages ud af don
flydende soivrige Legering.
Af Kobberlegeringerne ere tre af en udmærket Vigtighed,
og af en overordentlig stor Anvendelse, nemlig Kobberets Le-
geringer med Zink, Tin og Nikkel.
Zink og Kobber. Forbindelserne ere bekjendte under
Navnet Messing, Tombak, Semilor, Manheimer Guld, Prinds-
Metal og Mosaisk Guld. Messing blev för udelukkende sam-
mensmelte af Kobber og Galmei, som er enten kiselsuurt
eller kulsuurt Zinkilte; men denne Methode, som endnu an-
vendes paa flere Steder, har den Fei!, at Zinkmængden i Le-
geringen bliver ubestemt, da Mængden af dette Metal er fbr-
skjellig i de forskjellige Arter Galmei. Man sammensmelter
derfor nu hyppigen Kobber og Zink ligefrem. Dette skeer
saaledes i det Store, at Kobberet forvandles til Korn (granu-
leres) ved at hækle det smeltede Metal igjennem el Trug med