Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
317 Der er endnu en anden Klasse af Legeringer, hvor i Almindelighed ikkun smaa Qvantiteter af det ene Metal for- enes med större Mængder af det andet. Disse Legeringer forholde sig næsten blot som Blandinger, ikke forbundne ved stærk chemisk Kraft, men mere ved svag Tiltrækning, ligesom Salt i Vand; undertiden synes de ikke engang at være for- enede ved denne svage Tiltrækning, men blot ved Adhæsions- kraften. Vi ville kalde dem Blanding sieg ering er , og de udmærke sig for det meste ved en Styrke, som ikke forekommer hos rene Metaller. De to meest brugte Legeringer, det graa Stö- bejern og Kanonmetal, höre til denne Klasse, og deres Styrke synes netop at være afhængig af den mechaniske, men for- resten meget nöiagtige, Blanding af Bestanddelene, der udeluk- ker Krystallisationen. Det Tilfælde synes at indtræffe meget hyppigt, at en chemisk Legering danner med en större Mængde af een af Bestanddelene en Blandingslegering (Kanonmetal). Ved det (lydende Guld- og Sölvamalgam kan man vise dette Forhold meget tydeligt; thi man kan presse det frie Qviksölv igjennem Læder, medens det faste, efter Æqvivalenttallene sam- mensatte, Amalgama bliver tilbage. 1 dette Tilfælde har man altsaa ved en reen mechanisk Operation, en sand Filtrering, skilt to ikkun med hinanden blandede Stoffer. Rudberg har bekjendtgjort nogle Forsög, der vise, at lignende Forhold finde Sted ved Legeringer, der ere faste ved sædvanlig Temperatur. Naar man f; Ex. sammensmelter Tin og Bly og iagttager Tem- peraturens Aftagelse ved Afkjölingen, under lignende Forhold som ved de Experimenter, man har anstilt for at bestemme Legemernes specifiske Varme, saa finder man, at Thermome- tret forst synker ganske regclmæssigen, dérpaa bliver en Tid- lang staaende, siden synker igjen, medens Legeringen endnu er flydende, derpaa bliver atter stationair, medens Legeringen storkner. Disse stationaire Punkter hidrøre aabenbart fra den ved Krystallisationen udviklede Varme, og de antyde, at Legeringen er en af 2 chemiske Legeringer sammensat For- bindelse. Der findes Legeringer, som have 3 stationaire Punk- ter, der altsaa, eengang størknende, ere mechaniske Blandin-