Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
317
Der er endnu en anden Klasse af Legeringer, hvor i
Almindelighed ikkun smaa Qvantiteter af det ene Metal for-
enes med större Mængder af det andet. Disse Legeringer
forholde sig næsten blot som Blandinger, ikke forbundne ved
stærk chemisk Kraft, men mere ved svag Tiltrækning, ligesom
Salt i Vand; undertiden synes de ikke engang at være for-
enede ved denne svage Tiltrækning, men blot ved Adhæsions-
kraften. Vi ville kalde dem Blanding sieg ering er , og de udmærke
sig for det meste ved en Styrke, som ikke forekommer hos
rene Metaller. De to meest brugte Legeringer, det graa Stö-
bejern og Kanonmetal, höre til denne Klasse, og deres Styrke
synes netop at være afhængig af den mechaniske, men for-
resten meget nöiagtige, Blanding af Bestanddelene, der udeluk-
ker Krystallisationen. Det Tilfælde synes at indtræffe meget
hyppigt, at en chemisk Legering danner med en större Mængde
af een af Bestanddelene en Blandingslegering (Kanonmetal).
Ved det (lydende Guld- og Sölvamalgam kan man vise dette
Forhold meget tydeligt; thi man kan presse det frie Qviksölv
igjennem Læder, medens det faste, efter Æqvivalenttallene sam-
mensatte, Amalgama bliver tilbage. 1 dette Tilfælde har man
altsaa ved en reen mechanisk Operation, en sand Filtrering,
skilt to ikkun med hinanden blandede Stoffer. Rudberg har
bekjendtgjort nogle Forsög, der vise, at lignende Forhold finde
Sted ved Legeringer, der ere faste ved sædvanlig Temperatur.
Naar man f; Ex. sammensmelter Tin og Bly og iagttager Tem-
peraturens Aftagelse ved Afkjölingen, under lignende Forhold
som ved de Experimenter, man har anstilt for at bestemme
Legemernes specifiske Varme, saa finder man, at Thermome-
tret forst synker ganske regclmæssigen, dérpaa bliver en Tid-
lang staaende, siden synker igjen, medens Legeringen endnu
er flydende, derpaa bliver atter stationair, medens Legeringen
storkner. Disse stationaire Punkter hidrøre aabenbart fra
den ved Krystallisationen udviklede Varme, og de antyde, at
Legeringen er en af 2 chemiske Legeringer sammensat For-
bindelse. Der findes Legeringer, som have 3 stationaire Punk-
ter, der altsaa, eengang størknende, ere mechaniske Blandin-