Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

316 stalliserer baade i Octaedre og ösidede Prismer. Ved at ud- sættes for Luftens Paavirkning i en höiere Temperatur, for- vandles det til Kobberilte og svovelsuurt Kobberilte. Förste Svovelkobber Atmosphæ- risk Luft |2 Gd. Kobber - il Gd. Svovel Ilt . . . Qvælstof —1 Gd. Kobber 1 Gd. Ilt ^-1 Gd. Svovel v3 Gd. Ilt X1 Gd. Kobber '"IGd. Ilt Qvælstof Kobber- | ilte \ B^a Svovel- Hnoi- syre i Kobbertveilte En Forbindelse af 1 Gd. Kobber og 5 Gd. Svovel, som bundfældes af Kobbersaltene ved Kaliumfemsvovel, virker for saavidt som en Syre, at den oplöses af kogende kulsuurt Kali; et lignende Svovelkobber bundfældes, naar en stor Mængde Jerntveiltesalt blandet med lidt Kobbertveiltesalt bundfældes ved Svovelbrint, saaledes at noget Kobber bliver i Oplosningen. Kobber har iblandt Metallerne den störste Tiltrækning til Svovlet; det udskiller ved Smeltning Bly og Jern af deres Svovelforbindelser. Med Svoveljern indgaaer det mange For- bindelser, som man kan sammensætte kunstigen, eller fore- findes i Naturen. Kobber legeringer. Legeringer, hvoraf allerede nogle ere omtalte, ere for- bindelser af 2 eller flere Metaller. Disse kunne tiltrække hinanden med stærk chemisk Kraft, og da viser Forenin- gen alle almindelige Forhold af chemiske Forbindelser: der udvikles Varme, som undertiden stiger til meget höie Grader (Kobber og Zink), Bestanddelene forene sig i bestemte af Æqvialenttallene afhængige Forhold (Kobber og Tin), og Vægt- fylden er ikke Middeltallet af Bestanddelenes Vægtfylde, men snart under, snart over dette Middeltal. Ogsaa de övrige Egenskaber kunne sjeldent ligefrem ud- drages af de sammensmeltede Metallers Egenskaber, saaledes at disse Legeringer, som vi ville kalde chemiske Legeringer, i deres physiske Egenskaber forholde sig næsten som nye Me- taller.