Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

315 give en ringe Mængde Vand. Da Kobberforilte ikke angribes af fugtig Luft, naar det een Gang er tort og vandfrit, saa so- ger man at overdrage Kobberarbeider dermed, en Operation, som man kalder Broncering. Dette skeer enten ved at over- stryge det polerede Kobber med en Deig af Jerntveilte, op- varme det, og derpaa afvaske Jerniltet, eller ved at koge det med en meget fortyndet Oplosning af eddikesuurt Kobber og Salmiak, eller ved at opvarme det indtil en vis Grad, og derefter dyppe det i en Oplosning af kulsuur Ammoniak. De to sidste Methoder beroe paa, at Ammoniaksaltene opløse Kobbertveiltet. Kobberforilte bruges til at meddele Glasflus- serne en röd Farve, som dog er vanskelig at frembringe i dens største Skjönhed. Kobberets Chlorforbindelser svare til Iltforbindelserne. — Forchlor krystalliserer i Tetraedre, er uoplöseligt i Vand, op- løseligt i Saltsyre; det er ogsaa opløseligt i Ammoniak til en aldeles farvefri Oplösning, der er et overordentligt flint Rea- gents for fri Ilt, hvoraf den öieblikkeligen bliver blaa. Man tilbereder det ved at overmætte Kobberchlorid med Ammoniak °g digerere det i en vel tilproppet Flaske med metallisk Kobber. Udsat for Luften iltes en Deel deraf til Tveilte, og en anden Deel bliver til Tvechlor, og begge træde i Forbindelse med hinanden til et Oxychlorid, eller, som man for kaldte det, et basisk saltsuurt Salt. Den samme Forbindelse findes i Natu- ren og kaldes Atacamit. Kobbertvechlor er opløseligt i Vand og forholder sig for- resten som Kobbertveiltesaltene. — Der synes at existere en endnu chlorrigere Forbindelse, der er flygtig, men kan ikke bestaae ved en lavere Temperatur. Naar man nemlig opvar- mer Kobterchlorid (Tvechlor), uddrives der Chlor og en be- tydelig Mængde af Saltet sublimerer. Denne Sublimation fin- der ikkun Sted saalænge Chlorudviklingen vedbliver. Iblandt det store Antal af Forbindelser af Svovel og Kob- ber er især det Svovelkobber meget vigtigt, som svarer til Kobberforilte, og som findes i Naturen (Kobberglands), og dannes ved Kobberets Forbrænding i Svoveldampe. Det kry-