Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

324 T I 1 Sn = 735,294. Fast ved den sædvanlige Temperatur. Vægtfylde — 7,291. Farven blaalighvid med stærk metallisk Glands. Smeltepunkt ved 228°. Forflygtiges forst ved Hvidglödheden. Ilternes Folge: 1: |: 2 f2). Chlorforbindelsernes Folge: 2:3:4. Svovelforbindelsernes Folge: 1: § : 2. Forekomst. Tin ledsager i meget ringe Mængde mange Mineralier, i hvilke Forbindelser det ikke indgaaer som væ- sentlig Beslanddeel; men der er egentlig ikkun en eneste Tin- forbindelse, som forekommer saa hyppigt, og indeholder saa meget Tin, at den anvendes som Malm til Tinudsmeltning. Dette er Tintveille eller Tinsteen, som paa enkelte Steder i Europa forekommer i overordentlig stor Mængde, men mang- ler i de fleste Lande. England har den störste Tinproduktion i Europa, udelukkende i Tinbjergværkerne i Cornwallis. Tydsk- land har ligeledes Tinbjergværker i den Bjergknude, som lig- ger imellem Sachsen og Böhmen og derfra imod Öst til Schle- sien og imod Vest i Franken. Meget Tin kommer fra Ostin- dien, og findes især pae Oerne Sumatra og Banca og Halvøen Malacca. Tinnet er ved sædvanlig Temperatur meget böieligt, det lader sig udhamre og udvaltse til Plader, som ikke have over tühö Tommes Tykkelse, og kaldes da Tinfolie eller Staniol. Det har ikkun liden Styrke, og en Q Tomme bærer ikke mere end 2,700 Pd., uden at lide en varig Forandring. Det udvider sig for hver Grad hundrededeels Deel af dets Længde. Tin holder sig ved sædvanlig Temperatur uforandret