Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

325 i den atmosphæriske Luft, og enten der er Fugtighed tilstede eller ei; ved dets Smeltepunkt begynder Iltningen, og ved Rödglödheden iltes det meget let til Tveilte. Ved Hvidglöd- heden brænder det, og danner ligeledes Tveilte. Tinnet decomponerer Vandet i Glödheden, undertiden med et Slags Explosion; det iltes til Forilte, og Brint udvikles. Fortyndet Svovelsyre og Saltsyre opløse det under Brintud- vikling, og danne svovelsuurt Tinforilte og Tinforchlor. Ved stærk Salpetersyre, eller ved fortyndet varm Salpetersyre, illes Tinnet til Tveilte. Tin tv eilte. • Sn Vægtfylde af det naturlige 6,3—7,1. af det kunstigt tilberedte 6,64. Krystalform pyramidal; P i Polkanten = 134° 16'. Haardhed liig Qvartsens. Farven er guulagtig hvid. Tintveiltet kan vel træde i Forbindelse med Syrer, men det har ogsaa en Syres Egenskab imod Baserne, og man kal- der det derfor hyppigen Tinsyre. Der gives to forskjellige Tintveiltearter, isomeriske Forbindelser, som ere qvantitativt de samme, men have betydeligt forskjellige Egenskaber; det ene dannes ved Behandling af Tin med Salpetersyre, det an- det ved at bundfælde en Oplosning af Tinchlor CTintvechlor) med et reent Æsk. Det fürste Tinilte opløser sig ikke i Sal- petersyre eller Svovelsyre, det andet danner dermed opløselige Forbindelser. Med Chlorbrintesyren giver det forste en Forbin- delse, som er opløselig i Vand, men uopløselig i Chlorbrintesyre, og bundfældes af sin Oplosning i Vand, naar man sætter Chlor- brinlesyre til. Det andet derimod er ligeledes opløseligt i Chlor- brintesyre, men bundfældes ikke af et Overskud deraf. Begge disse Tinilter ere opløselige i Æskene, og naar de blive bu nd Guld te med Syrer, have begge de Egenskaber igjen, som de havde förend Oplosningen. Tintveilte har det tilfæl- les med Kiselsy ren, at det, naar det har været glödet, ikke indgaaer Forbindelser, förend det ved Smeltning med stærke