Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

328 til de vigtigste Forbindelser vi kjende. Den Legering, som bruges hyppigst, er den med Bly, som kaldes almindelig Tin. Hvormeget Bly der maa tilsættes til Arbeidstin, er i de fleste Stater bestemt ved Lovbud; thi da Brugen var og er saa me- get udbredt, og dets Anvendelse til Kar og Redskaber, som bruges ved Maden, er ganske almindelig, ansaae man det for nødvendigt at forhindre en for stor Tilsætning af Bly, som kunde være skadelig for Sundheden. Hos os gjelde folgende Bestemmelser efter Kandestöbernes Laugsartikler: der maa ikke forarbeides andet fin end engelsk Tin, Kron-Tin og Manggods, og deres Vægtfylde bestemmes saaledes, at en Form, der optager 64 Qvintin reent Bly, maa i det höieste optage 41* Qvintin engelsk Tin (Vf. 7,347), 44 Qvintin Kron-Tin (Vf. 7,789), og 46^ Qvintin Manggods (Vf. 8,388). Det sidste maa altsaa indeholde omtrent 38% Bly. Resultatet af Rudsbergs meget interessante Forsög over de constante Tin-Bly-Legeringer er allerede anfört, da jeg om- talte Legeringerne i Almindelighed (Pag. 317). Tinblylege- ringer bruges endvidere til Orgelpiber og til Blikkenslagernes Slaglod (lige Vægtdele Tin og Bly). Det er ofte af stor prak- tisk Vigtighed at kunne bestemme Tingehalten i det almin- delige Arbeidstin. Dette kan skee derved, at man rasper Blandingen fiin, overgyder den med Salpetersyre i en op- varmet Porcellainsskaal, og lader det langsomt inddampe til Törheden; siden sætter man lidt Salpetersyre til, udvasker med Vand, gioder og vejer det hvide Pulver, som er Tinilte: 5 Dele deraf svare til 4 Dele Tin, eller nöiagtigere 935,294 svare til 735,291. Hyppigen bruger man alligevel Vægtfylden for at bestemme Tinnets Reenhed; men da Bly og Tin udvide sig ved deres Forening, saa kan man ikke ligefrem finde Sammensætningen efter Middeltallene. Den folgende Tabel af Kupffer viser Vægt- fylden af forskjellige Sammensætninger: