Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
345 CADMIUM. Cd = 696,767. Vægtfylde 8,604, smeltet. 8,694, hamret. Smeltepunkt under Rödglödheden. Koger ved en Varme, der er noget höicre end QviksoI- vets Kogepunkt. Farve, tinhvid; blodt og böieligt. Ilte: 1. Svovelforbindelse: 1. Chlorforbindelse: 2. Cadmium ledsager Zinken og forekommer, som det synes, i meer eller mindre Mængde, men altid dog kun i en ubetyde- lig Qvantilet, i alle Zinkmalme. Den schlesiske Galmei synes at indeholde den störste Mængde deraf. Hidtil kjender man ik- kun en eneste virkelig Cadmiummalm, nemlig Greenockiten eller Svovelcadmium, der er funden i Skotland. Cadmium iltes ved sædvanlig Temperatur overordentlig lidt i den atmosphæriske Luft. Opvarmet tændes det og bræn- der, medens det udstøder bruungule Dampe. Stærke Syrer oplöse det med Brintudvikling og give dermed farvefrie Op- losninger. Cadmiumilte, Cd, dannnes naar Cadmium brænder, eller naar et i Vand opløseligt Cadmiumsalt bliver biindfældet med et kulsuurt Alkali, og det udvaskede kulsure Cadmiumilte bli- ver glödet. Det har en mörk rödagtig guul Farve, en Vægt- fylde af 8,183, og krystalliserer i Naale, naar det dannes ved en meget langsom Iltning af det i en langhalset Glaskolbe opvarmede Cadmium. Svovclcadmium, Cd, har en meget smuk guul Farve lige- som Svovelarsenik, men er derved forskjelligt, at det ikke er opløseligt i Ammoniak. Det dannes enten ved Bundfæld-