Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
345
CADMIUM.
Cd = 696,767.
Vægtfylde 8,604, smeltet.
8,694, hamret.
Smeltepunkt under Rödglödheden.
Koger ved en Varme, der er noget höicre end QviksoI-
vets Kogepunkt.
Farve, tinhvid; blodt og böieligt.
Ilte: 1.
Svovelforbindelse: 1.
Chlorforbindelse: 2.
Cadmium ledsager Zinken og forekommer, som det synes,
i meer eller mindre Mængde, men altid dog kun i en ubetyde-
lig Qvantilet, i alle Zinkmalme. Den schlesiske Galmei synes at
indeholde den störste Mængde deraf. Hidtil kjender man ik-
kun en eneste virkelig Cadmiummalm, nemlig Greenockiten
eller Svovelcadmium, der er funden i Skotland.
Cadmium iltes ved sædvanlig Temperatur overordentlig
lidt i den atmosphæriske Luft. Opvarmet tændes det og bræn-
der, medens det udstøder bruungule Dampe. Stærke Syrer
oplöse det med Brintudvikling og give dermed farvefrie Op-
losninger.
Cadmiumilte, Cd, dannnes naar Cadmium brænder, eller
naar et i Vand opløseligt Cadmiumsalt bliver biindfældet med
et kulsuurt Alkali, og det udvaskede kulsure Cadmiumilte bli-
ver glödet. Det har en mörk rödagtig guul Farve, en Vægt-
fylde af 8,183, og krystalliserer i Naale, naar det dannes ved
en meget langsom Iltning af det i en langhalset Glaskolbe
opvarmede Cadmium.
Svovclcadmium, Cd, har en meget smuk guul Farve lige-
som Svovelarsenik, men er derved forskjelligt, at det ikke
er opløseligt i Ammoniak. Det dannes enten ved Bundfæld-