Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
____ ________ __________________________ 344 Zinkunderilte dannes paa Zinkpladerne i det galvaniske Apparat. Zinkoverilte dannes ved at behandle det endnu fugtige Zinkilte med Brintoverilte. Chlorzink faaer man ved at oplöse Zink i Saltsyre, ind- dampe til Törhed og destillere Massen. Svovelzink forekommer meget hyppigt i Naturen; det dannes med Explosion, naar Svoveldampe i en meget höi Tem- peratur indvirke paa Zink, eller ved Bundfældning af neutralt eddikesuort Zinkilte ved Svovelbrint. — Det forekommer og- saa særdeles hyppigt i Naturen, tildeels reent, og kaldes Blende, tildeels som Svovelbase i forskjellige Svovelsalte, f. Ex. i Bahlerts. Det krystalliserer hemisphæroedrisk med hældende Flader, er gjennemsigtigt med Diamantglands, og en slet Le- dei for Electricitet og Varme, horved det afviger meget fra de fleste andre Svovelmetaller, som have Metalglands, ere uigennemsigtige og gode Varme- og Electricitets-Ledere. De vigtigstre Zinklegeringer ere allerede omtalte. Zinkens Udsmeltning skeer paa en ejendommelig Maade ved en Destillation. Den ristede Galmei bliver i Schlesien blandet med Kulpulver og lagt i Muller (Halvcylindre) af ild- fast Leer, som have et Afledningsror, der bortforer og fortæt- ter Zinkdampene. I England bruger man Digler, og paa an- dre Steder benytter man lodretstaaende Leerrör. Zinken bli- ver omsmeltet, og man har gjort den Erfaring, at den ved Valtsningen viser sig skjör, naar den er stöbt ved for stor en Varme. Zinkproduktionen har taget meget til i de senere Aar, og belöber sig til folgende Mængde: (Schlesien . . , 220,425 Centner Preussen 1827 jVestphalen . . 1,273 — .. (Rhinlandene *. . 433 — Osterrige.......................3,000 — Polen_____________________________ 100,000 — Belgien__________________________ubekjendt. Galmeiproduktionen til Messingtilberedning angives til 120,000 Centner, især fra Preussen og England. ___________