Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

354 Urantveilte, ü3, er gnult og har en saa stærk Tiltrækning til andre Stoffer, at man hidtil ikke har kunnet fremstille det fuldkomment reent. Man udskiller det af det hyppigste Uran- mineral, Uranblende, paa folgende Maade: man opløser Mal- men i Kongevand, bundfælder alle Metaller, der kunne bund- fældes ved Svovelbrinte, opvarmer Vædsken, indtil al Svovel- brint er uddreven, og bundfælder med kaustisk Ammoniak. Dette Bundfald, som er Uranilte, Jernilte, Kobaltilte og Zinkilte bliver oplöst i kulsuur Ammoniak, hvorved Jernilte bliver uoplöst tilbage; Vædsken koges, hvorved Urantveilte, som ikke er fuldkomment reent, udskiller sig. Det danner, oplöst i Saltsyre og blandet med Chlorkalium, ved Inddampning me- get smukke Krystaller, og kan saaledes renses. Urantveilte danner med Syrer Saltforbindelser, der udmærke sig ved de- res gule Farve; det oplöser sig endvidere, saalænge det er vandholdigt, i kulsure Alkalier. Uranforchlor. E Cl2, dannes af hvilketsomhelst Uranilte, naar man blander det med Ku!, og opvarmer det i et Porce- lainsrör i en Ström af Chlor. Det sublimerer og er et grönt, saltagtigt, i Vand opløseligt Legeme. Opvarmer man dette Forchlor i en Ström af Brint til en begyndende Rödglödhede, saa mister det Deel af sit Chlor, og danner U2 Cl3, som udvikler Brint, naar det kastes i Vand. Uranchlorid kjender man hidtil ikke, og den Forbindelse, som man hidtil har anseet derfor, er et Oxychlorid, sammen- sat af U2 O2 Cl2. Uranets Anvendelse indskrænker sig til Porcellainsmalerie, hvor det i Blankovnens stærke Hvidglödhede giver en meget smuk sort Farve.