Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

353 URIN. U = 750. Uranets Egenskaber i reen Tilstand ere ikkun lidet kjendte, da nyere Undersøgelser vise, at det man tidligere ansaae for det rene Uran, ikke var andet end et Uranilte. Uran forekommer i Naturen ikkun paa enkelte Steder, og ledsager især Tinnet. Dets vigtigste Forbindelse er Uran- blende^ et Uranilte, der enten er mechanisk blandet, eller che- misk forenet med Kiseljord. Dernæst Chalcolith, phosphorsuurt Uran-Kobberilte, og Uranit. phosphorsuur Uranilte-Kalk; end- videre Urantveilte (Uranokker) og svovelsuurt Uranilte. Man forskaffer sig reent Uran ved at opvarme Uranforchlor med Kalium i en Platindigel, hvis Laag man med Jerntraad har bundet fast. Decompositionen skeer efter Opvarmningen med meget stærke Udphænomener. Man opvarmer derpaa Blandin- gen indtil Overskuddet af Kalium er fordampet, og udvasker Chlorkalium med Vand. Uranmetallet har en Sölvglands og nogen Strækbarhed; det brænder meget let, förend det bliver glödende, med hvidt, stærkt skinnende Lys. Det oplöscr sig i fortyndede Syrer under Brintudvikling. Uranet har 3 Ilter. Det forste, Ü eller U2, erholder man, naar man opvarmer en chemisk Forbindelse, som man har anseet for Uranchlorid, og Chlorkalium i en Ström af Brint. Men denne Dobbeltforbindelse er ifolge nyere Undersøgelser sammensat af U2 O2 Cl2, og den hele Mængde ilt bliver til- bage, naar man leder Brint derover. Uranilte, tilberedet paa denne Maade, krystalliserer i regelrette Octaedrer og oplöser sig meget vanskeligt i Syrerne. Naar man opvarmer salpetcrsuurt Uranilte indtil al Sal- petersyre er decomponerct, erholder man et Uranilte, hvis Sammensætning er U4, og sandsynligviis er en Forbindelse af U2 og Ua. 23 Forchhammer, aim. Chemie.