Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

358 Undersøgelser i det Smaa kunne lære, de samme Egen- skaber, som den, hvoraf England aarligen udsmelter 20,000,000 Centner Jern. 2) Myremalm ledsager vor store Torvformation, især paa Halvöen, og jeg vil som udmærkede Findesteder ikkun anföre Hammerumherred, Egnen ved Silkeborg, Flensborg og Rendsborg, hvor den overalt findes i stor Mængde og i stor Riigholdighed. Enkelte Varieteter indeholde 50 Procent Jern, men i Gjennemsnit vil man maaskee ikke kunne regne meer end 30—35 Procent. Jernet, smeltet deraf, har undertiden den Feil at være koldskjört. En Mængde Slagger bevise, at denne Malm i ældre Tider hyppigen er bleven udsmeltet her i Landet. Jernet udgjör desuden, især som kiselsuurt Jernilte (Jern-Si- licat), en væsentlig Bestanddeel af en meget stor Mængde Mi- ne1’31»6!', især af Amphibolfamilien, og i smaa Qvantiteter fin- des det indblandet i de fleste Mineralier. Det udgjör en væ- sentlig Bestanddeel af mange Planter, og mangler aldrig i Blo- det og flere andre dyriske Snbstantser. Jernet, dets Legeringer, Ilter, Salte og övrige Forbindel- ser ere af en saadan ) igtighed, ikke blot for Konsterne, men for det daglige Livs Fornødenheder og Videnskabernes For- dringer, at intet Metal er studeret i den Grad, som dette. Intet Metal viser ogsaa saa store Forskjeliigheder i Egenska- berne, frembragte ved yderst smaa qvantitative og qvalitative Forandringer. Smedejern, Stöbejern og Slaal ere i physiske Egenskaber meer forskjellige end Bly og Vismut; men disse forskjellige Egenskaber foranlediges ved en Kulmængde, der ikke overstiger nogle Procent. Det rene Jern tilberedes ved at blande 4 Dele Fiilspaaner af almindeligt Smedejern med 1 Deel reent Jernilte, be- dække’det med metalfrit Glaspulver, og smelte hele Massen i en Leerdigel i den stærkeste Hede, man kan frembrin- ge. De Metaller, som ledsage Jernet, iltes her paa Jern- iltets Bekostning, og paa en lignende, men naturligviis meget mindre fuldkommen Maade, forvandles det al Malmen udsmel-