Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

360 Kobbertveilte, Nikkelilte, Kobaltilte, Zinkilte, Kalk, Magnesia og Manganforilte. Det kulsure Jernforilte er allerede för anfört som en af de vigtigste Jernmalme; det findes endvidere i de saakaldte StaalkHder, hvor det er oplöst ved Hjælp af fri Kulsyre, og hvoraf det udskiller sig, saasnart det formedelst den atmo- sphæriske Lufts Ilt forvandles til Tveilte. Man kan danne dette Salt nogenlunde reent, naar man koger en Oplosning af svovelsuurt Jernforilte med Svoveljern filtrerer den ko- gende Oplosning i en Oplosning af tvekulsuurt Natron, der har omtrent en Varme af 80°, lader Bundfaldet sætte sig, hælder den overstaaende Vædske fra, og udvasker flere Gange med udkogt og meget varmt Vand. Det udvaskede og endnu fugtige Pulver bliver i Retorten overgydet med noget almin- delig Æther; til Retorthalsen tilsættes et vinkelböiet Rör, hvis ene Green, der staaer lodret, og er 28 Tommer lang, aabner sig i et Kar med Qviksölv. Man opvarmer nu Retorten, hvor Ætherdampene uddrive den atmosphæriske Luft, og törrer Pulveret saaledes fuldstændigt. Det kiselsure Jernforilte spiller en meget betydelig Rolle i Naturen, omendskjöndt det maaskee aldrig forekommer i saa stor en Mængde paa et Sted, at det kunde anvendes som Jernmalm, og, hvad der er meget mærkværdigt, altid forekom- mer i chemisk Forening med andre Kiselsalte. Det er et Bi- produkt, der vindes i overordentlig stor Mængde ved Smede- jernets Fabrikation, og forekommer paa mange Steder her i Landet, hidrorende fra en tidligere Jernudsmeltning. Naar det kiselsure Jernforilte reduceres i stærk Varme, saa danner det Siliciumjern. Det svovelsure Jernforilte (grön Vitriol). Dette Salt, som bi uges meget i Farverierne og i mange andre Fabrikker, fore- kommer som Resultat af en interessant Decomposition især i Steenkulminernes Grubevand. Skiferne, som ledsage Steenkul- lene, ere nemlig hyppigen gjennemtrængte af en mechanisk Blanding af forskjellige Arter Svoveljeru. Deri Deel deraf,