Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

363 formedelst Smeltning. Den naturlige Forbindelse kaldes Mag- netjernsteen, Fe2 -f- Fe, krystalliserer sphæroedrisk, er haard næsten som Qvarts, og tiltrækker Magnetnaalen meget stærkt. Det kunde være tænkeligt, at denne Forbindelse var et enkelt Ilte, Fe3; men da den krystalliserer, kunne vi ved dens Form bestemme de dermed analogt sammensatte Forbindelser. Da nu samme Form, det regelrette Octaeder, forekommer hos Spinellen, en Forbindelse af Leerjord og Mag- nesia, Al2 Mg, og Leerjord er isomorph med Jerntveilte, me- dens Magnesia er isomorph med Jernforilte, kan Magnetjern- stenens Sammensætning som et Dobbeltilte betragtes som af- gjort. Det er ved denne naturlige Forbindelse Magnetis- men er först bleven opdaget og benyttet. Det synes nemlig at denne Jernsteen bliver attractorisk magnetisk, naar dens Krystallisationsaxer ligge i den magnetiske Meridian. Jern- plader, som indmurede i Masovne i flere Aar blive udsatte for Rödglödheden, medens Luften ikkun svagt kan have Til- gang, blive aldeles forandrede til samme Forbindelse, som til- deels krystalliserer. Andre Forbindelser af Jernforilte med Tveiltet dannes ved at opvarme Jernet til en meer eller mindre höi Temperatur; saaledes er det Ilte, som man kalder Hammerskæl, og som dannes paa Jernets Overflade under Smedningen, sammen- sat af 6 Grunddele Jernforilte og 1 Grunddeel Jerntveilte (Fe2 + 6 Fe). Naar man opvarmer Jerntveilte til meget höie Temperaturer, afgiver det nogen Ilt, og danner jernsuurt Jernforilte med meer eller mindre Overskud af Basen efter Temperaturens Höide. Man har troet, at der endnu fandtes en lavere Iltnings- grad end Jernforilte, og som man antog havde en blaa Farve; men hidtil har man ikke kunnet bevise denne Paastand, dog faaer man en Forbindelse, F4, naar man brænder Jern i en antændt Ström af Knaldgas.