Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

366 guul-graat metalglindsende Stof, som oplöses af Svovelsyre til Jernforilte-Salt, medens Svovelbrint udvikler sig. — Denne Forbindelse kan ligeledes dannes ved at gjore en tyk Jern- stang hvidglødende, og kaste Svovel derpaa, hvorved Jernfor- svovlet, som er meer letflydende end det rene Jern, flyder fra. — Man har derfor benyttet Svovel til at bore Huller i Jern, men det lykkes ikkun, naar Jernet er saa tykt, at det kan vedligeholde en Hvidglödhede, efterat det er taget ud af Uden; thi ikkun ved denne Temperatur smelter Svoveljernet. Ogsaa de rene i Vand oplöste Svovelmetaller, saasom Svovel- barium (ved Reduktion af svovelsuur Baryt formedelst Kul), bundfælde dette Svoveljern af Jernforilte-Oplösninger. Til Svovelbrintens Udvikling benytter man hyppigen Svo- veljern, dannet ved at koge 4 Dele Jernfiilspaaner, 3 Dele Syovelblomster og 4 Dele kogende Vand; man sætter siden, efter nogle Minutters Forlob, 2 Gange 2 Dele Vand til. Magnetki i s. 6 Fe -J- Fe = 7 Grunddele Jern og 8 Grunddele Svovel. Det horer til de besynderlige Anomalier, hvoraf Jer- net viser mange, at denne Forbindelse, som seer saa sam- mensat ud, findes hyppigt i Naturen, og dannes saa let ved Konsten. Vi have et lignende Tilfælde med Jernil- terne ; thi Foriltet findes ikke i Naturen, medens Mag- netjernsteen (Fe2 + Fe) findes særdeles hyppigt. Mag- netkisen er i sin Sammensætning næsten analog med Ham- merskæl (6 Fe + Fe2). Den krystalliserer i Rhomboedre og Dirhomboedre, er noget haardere end Kalkspath, af 4,63 Vægtfylde. Konstigt dannes den, naar Hammerskæl, eller an- det Jernilte, glodes med Overskud af Svovel. Er noget mag- netisk. Andre af Jernets SvoveJforbindelser ere endnu: det Svo- veljern, som svarer til Jerntveilte (Fe2); dannes ved at lede Svovelbrint ved en Temperatur, som ikke maa opnaae 100° C, over Jerntveilte. Fe8. Denne Forbindelse med meget lidet