Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

367 Svovel dannes ved at lede Brint over glödende basisk svovel- suurt Jerntveilte; Fe2 dannes ved at lede Brint over vand- frit svovelsuurt Jernforilte. Phosphorjern. Naar man reducerer det phosphorsure Jernilte med Kul, saa erholder man et Phosphorjern, der udmærker sig ved sin Letsmeltelighed, Skjörhed og Uopløselighed i Svovelsyre og Saltsyre. Det oplöser sig i ethvert Forhold i Jern, gjör det skjörere, mere letsmclteligt, og foranlediger at det udfylder Formerne udmærket godt, og altsaa giver skarpe og smukke Afstøbninger. Denne Blanding af Phosphorjern med Jern eller Kulstofjern, danner sig hver Gang, naar Jernmalme inde- holde Phosphorsyre, eller naar andre phosphorsure Mineralier, saasom Apatit, hvis Hovedbestanddeel er phosphorsuur Kalk, findes blandede med Jernet. Phosphorets Tilstedeværelse an- tages at være Aarsag i, at Smedejernet bliver koldskjört. Kulstofjern, Der er een Forbindelse imellem Kulstof og Jern, som danner sig ved Jernudsmeltningen, og udmærker sig ved sin hvide Farve, sit krystalliniske Brud med spejlende Flader, og sin Haardhed og Skjörhed. Dette Speiljern indeholder 5,3% Kul- stof, og dets chemiske Formel er Fe4 C. Dets Vægtfylde om- trent 7,5; dets Krystalform, som især lader sig let iagttage, naar det er blandet med Kulstofmangan, synes at være prisma- tisk, og Bladene danne Vinkler af 112° med hinanden. Dette Kulstofjern oplöser sig i ethvert Forhold i metal- lisk Jern og danner derved de forskjellige Arter af hvidt Stö- bejern og Staal. Under Afkjölningen af det rene Speiljern, eller dets Blandinger med Jern, udskiller sig meget hyppig en Deel af Kulstoffet i Form af Graphit, som, indblandet i det størknede Jern, gjör det kornet i Brudet, seigere og stærkere end det hvide Stöbejern. Der existere altsaa for enhver Kul- stofmængde i Jernet 2 Arter af Stöbejern, hvoraf den ene er hvid, skjör og haard, den anden, graa, kornet og indtil en