Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

368 vis Grad böielig; den hvide Varietet er en chemisk Legering, den graae derimod en Blandings-Legering. De graae Varieteter have altid en ringere Vægtfylde end de hvide, og omendskjöndt det tilstedeværende Kulstofs Mængde frembringer smaa For- skjelligheder i Vægtfylden, kan man dog antage denne efter et Middeltal til 7,1. Afkjölningens Hurtighed har en væsent- lig Indflydelse paa Kulstofjernets Beskaffenhed; (hi den samme Jernart, som bliver graa ved en langsom rolig Afkjölning, bli- ver hvid og skjör, naar den hurtigen bliver afkjöiet. Ogsaa de andre Indblandinger, der altid forekomme i Stöbcjernet, der tilberedes i det Store, have væsentlig Indflydelse paa den større eller mindre Lethed, hvormed Kulstoffet udskiller sig. Til disse Indblandinger höre: Kulstofmangan og Jernets For- bindelser med Phosphor, Svovel og Kisel. Det synes som om Jernet i det graae Stöbejern er i en Tilstand, hvori det enten slet ikke indeholder chemisk bundet Kul, eller en yderst ringe Mængde deraf. Dette viser sig især ved Omsmeltningen af de tojernarter, hvor det graae Stöbejern pludseligt gaaer over fra den faste til don flydende Tilstand, medens det hvide Stö- bejern ikke viser denne pludselige Overgang fra den ene Til- stand til den anden. Man forklarer sig dette Phænomen saa- ledes, at det næsten usmeltelige rene Jern ved en vis Tem- peratur indgaaer igjen cn chemisk Forbindelse med del ind- blandede Kulstof, og nu ligesaa pludseligt gaaer over til smel- teligt Kulstofjern. De to Arter af Kulstofjern forholde sig imod Syrer meget forskjelligt. Det, som indeholder Graphit, efterlader denne ved Oplosningen, hvorimod det, som indeholder den chemiske Legering af Kulstof og Jern, afgiver sit Kulstof til den ved Saltsyre, eller fortyndet Svovelsyre udviklede Brint, der forer Dampe af en flygtig ildelugtende Olie med sig. Man kan samle Olien, naar man leder den af hvidt Stöbejern ud- viklede Brint igjennem concentreret Svovelsyre, som man derpaa fortynder med Vand, hvorved Olien udskiller sig. Den angives at have Naphtaens Egenskaber og Sammensæt- ning.