Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

369 Hisel j e r n. Jern og Kisel have en stærk Tiltrækning til hinanden, og man kan erholde en Legering af disse to §ubstantser ved at sammensmelte Jernfiilspaaner, Kiseljord og Kul; eller endnu lettere ved at reducere kiselsuurt Jernilte med Kul og et Flus- middel. Noget Kiseljern findes altid blandet med Kulstofjer- net i Stöbejernet, hvis Kiselmængde afvexler imellem 1 og 4%. Cyanjern. Den vigtigste Forbindelse af Cyan og Jern, Jerncyanur- cyanid, BerUnerblaat, dannes, naar man bundfælder en neutral Oplosning af Jerntveilte, eller det dertil svarende Tvechlorid, med Cyanjernkalium. Dets Sammensætning er Fe3 Cy6 + le4 Cy1“. Det har en meget smuk blaa Farve og bruges som Malerfarve. Naar man bundfælder Jernforiltesaltene med Jernkaliumcyanid (det rode Cyanjernkalium), saa faaer man cn blaa Forbindelse, der indeholder Cyankalium. Naar man bund- fælder Jernforilte med Jernkaliumcyaniire, erholder man et hvidt Bundfald, som, udsat for Luften, ilter sig og bliver blast. Efterat det er tilstrækkelig iltet og udvasket med Syre, dan- nes der en Forbindelse, som er oplöselig i reent Vand, og som indeholder Jernilte. J e r n u d s m e l t n i n g. Denne Operation er bygget paa Jernilternes Egenskab, ved höiere Temperatur at afgive deres Ilt til Kul, og paa Jer- nets Egenskab, at træde i Forbindelse med noget Kul, hvor- ved det bliver lettere smelteligt, end det er i sin rene Tilstand. Jernmalmene kunne sjeldent befries for de skadelige Bestanddele, hvis de indeholde saadanne, da denne Adskillelse vilde medföre alt for store Omkostninger; og da de ved Udsmeltning for største Delen blive i Jernet, har Malmens Beskaffenhed en större Ind- flydelse paa det deraf tilvirkede Metal, end ved hvilketsomhelst andet Metal. — Da Jernets ringe Priis ikke altid tillader en mechanisk Fraskillelse af de unyttige, og selv skadelige Forchhammer, aim. Chemie. 24