Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
370
indblandede Mineralier, saa have ikke blot de med Jer-
net chemisk forenede Bestanddele Indflydelse, men selv de
Mineralier, som ikkun mechanisk ere blandede dermed, eller
brydes med Malmen, udøve en væsentlig Indflydelse paa Me-
tallets Godhed.’ De Stoffer, som især ansees for meget ska-
delige, ere Svovel og Phosphor, hvoraf det forste især forekommer
som Svovelkiis, og det andet deels som phosphorsuurt Jern-og
Manganilte, deels som phosphorsuur Kalk. Man begynder Ope-
rationen for det meste med at riste Malmen, som, i Stykker
af en knyttet Haands Störreise, udsættes i store Dynger (Hal-
der) for en vedvarende Rödglödhede. Herved uddrives de ved
denne Temperatur flygtige Bestanddele, der især ere Vand
og Kulsyre, og Jernet forvandles til Tveilte, hvis det ikke
allerede havde denne Iltmængde i Forveien. Erfaringen viser,
at denne Forvandling af Jernet til Tveilte, der synes at være
en meget unødvendig Operation, da Foriltet reduceres lige-
saagodt som Tveiltet, er meget nyttig. Jernforilte er nemlig
en kraftig Base og har stærk Tiltrækning til Kiseljord, en
Forbindelse, der ved höiere Temperaturer og Tilstedeværelse
af Kul reduceres til Kiseljern, medens Jerntveilte ikke har
nogen Tiltrækning til Kiseljorden, og dennes Reduktion i dette
Tilfælde let kan forhindres ved Tilstedeværelsen af Kalk.
Herfra hidrører det for største Delen, at de meget jernrige
Friskslagger, Fe3 Si, der ogsaa indeholde andre skadelige
Indblandinger, ikkun i meget ringe Mængde tor tilsættes ved
Jernudsmeltningen, hvis man vil undgaae at faae slet Jern.
Noget Lignende gjelder om de sorte jernholdende Bjergarter,
saasom Basalt, Basaltit og de forskjellige Grönsteenarter, der
undertiden kunne være saa jernholdende, at deres liisætning
ved Jernudsmeltningen vilde være meget fordeelagtig i öcono-
misk Henseende.
Malmen bringes efter Ristningen i Ovnen, som sees i
hoslrykte Tegning.