Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

370 indblandede Mineralier, saa have ikke blot de med Jer- net chemisk forenede Bestanddele Indflydelse, men selv de Mineralier, som ikkun mechanisk ere blandede dermed, eller brydes med Malmen, udøve en væsentlig Indflydelse paa Me- tallets Godhed.’ De Stoffer, som især ansees for meget ska- delige, ere Svovel og Phosphor, hvoraf det forste især forekommer som Svovelkiis, og det andet deels som phosphorsuurt Jern-og Manganilte, deels som phosphorsuur Kalk. Man begynder Ope- rationen for det meste med at riste Malmen, som, i Stykker af en knyttet Haands Störreise, udsættes i store Dynger (Hal- der) for en vedvarende Rödglödhede. Herved uddrives de ved denne Temperatur flygtige Bestanddele, der især ere Vand og Kulsyre, og Jernet forvandles til Tveilte, hvis det ikke allerede havde denne Iltmængde i Forveien. Erfaringen viser, at denne Forvandling af Jernet til Tveilte, der synes at være en meget unødvendig Operation, da Foriltet reduceres lige- saagodt som Tveiltet, er meget nyttig. Jernforilte er nemlig en kraftig Base og har stærk Tiltrækning til Kiseljord, en Forbindelse, der ved höiere Temperaturer og Tilstedeværelse af Kul reduceres til Kiseljern, medens Jerntveilte ikke har nogen Tiltrækning til Kiseljorden, og dennes Reduktion i dette Tilfælde let kan forhindres ved Tilstedeværelsen af Kalk. Herfra hidrører det for største Delen, at de meget jernrige Friskslagger, Fe3 Si, der ogsaa indeholde andre skadelige Indblandinger, ikkun i meget ringe Mængde tor tilsættes ved Jernudsmeltningen, hvis man vil undgaae at faae slet Jern. Noget Lignende gjelder om de sorte jernholdende Bjergarter, saasom Basalt, Basaltit og de forskjellige Grönsteenarter, der undertiden kunne være saa jernholdende, at deres liisætning ved Jernudsmeltningen vilde være meget fordeelagtig i öcono- misk Henseende. Malmen bringes efter Ristningen i Ovnen, som sees i hoslrykte Tegning.