Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

 7 Udviklingsflaske tillige- b med 4—6 Gange dets Vægt Vand. Flasken a er forsynet med 2 Ror, et Tilgydningsrör b, hvor- igjennem man helder Svovelsyre, fortyndet med en lige saa stor Vægt Vand, og et Rör c, som er til Luftens Afledning og har sin Munding under Vandet , hvorfra Boblerne stige op i det med Vand fyldte Glas d. Den saaledes udviklede Luft har en ubehagelig Lugt og en Vægtfylde 0,073'2: vadsker man den med Viinaand eller reen Kalilud, saa taber den Lugten og bliver lettere. Naar man blander 1 Maal Udluft og 2 Maal Brint, saa foregaaer der, ved sædvanlig Temperatur, aldeles ingen Foran- dring; men naar man derpaa lader en electrisk Gnist slaae igjen- nem Luftblandingen, eller bringer en hvidglødende Platin- traad i samme, saa gjennemfarer en Flamme hele Blandin- gen og Karret sönderslaaes hyppigen med stærkt Knald. Har Glaskarret en viid Munding, hvormed det staaer i Vand, saa trykkes Vandet först ned, men stiger strax igjen, og fyl- der Karret aldeles, hvis Vandet nylig har været udkogt, ellers bliver lidt Luft tilbage, som Vandet har optaget af Atmo- sphären og afgiver igjen under disse Omstændigheder. Ved denne Detonation have Brinten og Ilten forenet sig til Vand, og naar begge Gasarter vare rene og blandede i det angivne For- hold, saa forsvinder al Luft. At den eneste veielige Sub- stants, som dannes derved, er Vand, er fuldkomment afgjort, men kan ikke letteligen vises i Forelæsningen. Phænome- nerne ved Vanddannelsen ere meget mærkværdige. Unegteli- gen er der imellem den utændte og den tændte Blanding af °° Brint ingen Forskjel med Hensyn til dens veielige Be- standdele: nemlig Ilt og Brint i samme Forhold; men hvil- kon Forskjel finder ikke Sted med Hensyn til deres Egenska- ber? Ethvert Stof, der har den mindste Tiltrækning til Ilt, er