Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7 Udviklingsflaske tillige-
b med 4—6 Gange dets
Vægt Vand. Flasken a er
forsynet med 2 Ror, et
Tilgydningsrör b, hvor-
igjennem man helder
Svovelsyre, fortyndet
med en lige saa stor
Vægt Vand, og et Rör c, som er til Luftens Afledning og
har sin Munding under Vandet , hvorfra Boblerne stige
op i det med Vand fyldte Glas d. Den saaledes udviklede
Luft har en ubehagelig Lugt og en Vægtfylde 0,073'2:
vadsker man den med Viinaand eller reen Kalilud, saa taber
den Lugten og bliver lettere.
Naar man blander 1 Maal Udluft og 2 Maal Brint, saa
foregaaer der, ved sædvanlig Temperatur, aldeles ingen Foran-
dring; men naar man derpaa lader en electrisk Gnist slaae igjen-
nem Luftblandingen, eller bringer en hvidglødende Platin-
traad i samme, saa gjennemfarer en Flamme hele Blandin-
gen og Karret sönderslaaes hyppigen med stærkt Knald.
Har Glaskarret en viid Munding, hvormed det staaer i Vand,
saa trykkes Vandet först ned, men stiger strax igjen, og fyl-
der Karret aldeles, hvis Vandet nylig har været udkogt, ellers
bliver lidt Luft tilbage, som Vandet har optaget af Atmo-
sphären og afgiver igjen under disse Omstændigheder. Ved
denne Detonation have Brinten og Ilten forenet sig til Vand, og
naar begge Gasarter vare rene og blandede i det angivne For-
hold, saa forsvinder al Luft. At den eneste veielige Sub-
stants, som dannes derved, er Vand, er fuldkomment afgjort,
men kan ikke letteligen vises i Forelæsningen. Phænome-
nerne ved Vanddannelsen ere meget mærkværdige. Unegteli-
gen er der imellem den utændte og den tændte Blanding af
°° Brint ingen Forskjel med Hensyn til dens veielige Be-
standdele: nemlig Ilt og Brint i samme Forhold; men hvil-
kon Forskjel finder ikke Sted med Hensyn til deres Egenska-
ber? Ethvert Stof, der har den mindste Tiltrækning til Ilt, er