Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
372 Indblanding i Malmen, og Brændmaterialets Aske altid bestaaer for største Delen af Kiseljord; dog forekomme, efter Malmens Beskaffenhed, ogsaa andre Substantser som Tilslag. Man forø- ger nu Malmens og Tilslagets Mængde imod Brændmaterialet, indtil man har opnaaet den höieste Sats, og Ovnen bliver nu i denne regelmæssige Gang saalænge, indtil en eller anden Omstændighed, Ovnens Beskadigelse, Mangel paa Brændmate- rial eller Malm, gjör det nödvendigt at standse med Ud- smeltningen. En saadan Arbeidstid kaldes en Campagne, og i England, hvor man bruger Koaks som Brændmalerial, og har Jernhylterne for det meste nær ved Kulgruberne, varer en Campagne flere Aar. 1 Norge og Sverrig, hvor man bruger Trækul, pleier Mangel paa Brændmalerial at foranledige en Standsning, og Campagnerne ere kortere. Det smeltede Kulstofjern og Slaggen flyde ned i den dy- beste og meget snevre Deel af Ovnen, hvor to Aabninger over hinanden tjene til at lade baade Metal og Slagge flyde ud. Den överste Aabning staaer bestandig aaben, og Slaggen flyder bort ligesom den dannes. Den nederste Aabning derimod aab- nes kun i bestemte Mellemrum, naar der har samlet sig en tilstrækkelig Mængde Metal. De chemiske Operationer, som foregaae i Ovnen, ere nu folgende: Ved den atmosphæriske Lufts Indvirkning paa Brænd- materialet, bliver der, formedelst don höie Temperatur og den store Mængde Kul, dannet Kulilteluft; endvidere give Kullenes Fugtighed og de Vanddampe, der ere i Atmosphæren, ved Berøring med Kullene, Brint. Begge disse Luftarter reducere Jernet ved en Temperatur, der ikke naaer Rödglödheden, og i den överste Deel af Ovnen reduceres Jernet til Smedejern. 1 det de saaledes reducerede Jernmalme komme dybere ned i Ovnen, indgaaer Jernet, ved den höiere Temperatur, Forbin- delse med Kulstof og smelter; men Jernkornene vilde ikke kunne samle sig, hvis ikke de jordagtige Bestanddele smeltede paa samme Tid. Derfor er det af en saa stor Vigtighed ved Masovnens Styrelse, at bringe Bestanddelene i et saadant For- hold i Ovnen, at der dannes en letsmeltelig Slagge, og i Al-