Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

373 mindelighed söger man at lade Slaggens Hovedbestanddee) være Kalkbisilicat, Ca3 Si2, hvorrned da de övrige Silicater af Leerjord, Magnesia og Mangan blandes. Man söger helst at faae Dobbeltsilicater, fordi disse ere mere smeltelige end de enkelte. Det synes som om Kulstofmængden voxer med den sti- gende Temperatur, naar ikke andre indblandede og med Jer- net reducerede Bestanddele frembringe heri en Forandring, dog saaledes, at Kulstoffets Mængde aldrig overstiger 5,3%. Det synes endvidere at Kulstoffet lettere udskiller sig i Form af Graphit, naar Temperaturen i Masovnen har været meget höi. Paa den tidligere omtalte Forskjellighed, imellem den chemiske Legering af Kulstof og Jern og disse Stoffers Blan- dings-Legering, beroer Raajernets Inddeling i hvidt og graat Stöbejern. Det hvide Stöbejern benyttes især til Smedejern- fabrikation, da det chemisk med Jernet forbundne Kulstof let- tere ilter sig og udskilles, end det der ved Krystallisation allerede har samlet sig. Det graa Stöbejern foretrækkes der- imod der, hvor man ligefrem vil benytte Stöbejernet, da det forener en höi Grad af Styrke med en saadan Blodhed, at det kan bores og files. Man pleier at bruge et ikke flammende Brandmaterial i Masovnen, da det er af stor Vigtighed at samle Varmen, saa- vidt som muligt, i en lille Deel af Ovnen. Udviklingen af Brænd- materialets flygtige Bestanddele udfordrer nemlig Varme, og da endvidere de udviklede flygtige Bestanddele brænde paa et andet Sted end de tiibageblivende faste, saa formindskes Tem- peraturen meget betydeligt, naar ikke de flygtige Bestanddele i Forveien ere uddrevne. Den Opgave, at samle Varmen i Masovnen paa et lille Rum, har man i den senere Tid löst paa en udmærket heldig Maade, ved at indföre allerede i For- veien opvarmet Luft i Masovnen, og har derved opnaaet en overordentlig höi Temperatur i Masovnens Smelterum, hvorved igjen Besparelse af Brændmaterialet, forøget Udbytte af den givne Malm og forøget Produktion i en given Tid, har været Föleen. Da den Luit, der fremkommer ved Kullenes Forbræn-