Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
374
ding i Masovnen, ikke er Kullets höieste Ilte, Kulsyre, men
ikkun Kulilteluft, som ved en ny Forbrænding kan frem-
bringe ny Varme, saa drager man langtfra ikke den hele
Nytte af Kullenes Forbrænding i Masovnen, og Undersøgelser
have viist, at man ikke faaer 60% af den Varme, som Brænd-
materialet ved fuldkommen Forbrænding kan udvikle. For
at benytte den övrige Varme, har man i den senere Tid sat
Flammeovne i Forbindelse med Masovnen, og foranlediget For-
brændingen af Gigtgassen (den af Masovnens ovre Munding
udstrømmende Luft) ved at blande den med atmosphærisk
Luft og antænde den. Man benytter denne Varme til Kalk-
brænding, Jernomsmeltning o. s. v.
Under de gunstigste Omstændigheder kan man regne, at
man ved Hjelp af 1 Pd. Kul kan udsmelte 1 Pd. Jern. En
stor Masovn producerer i England ugentlig 160,000 danske
Pd. Stöbejern, og bruger hvert Minut omtrent 3000 Cubikfod
Luft = omtrent 13,000 Pd. i Timen.
For at forvandle Stöbejern til Smedejern, iltes en Deel
af Jernet, og det saaledes dannede Jernilte bliver atter re-
duceret paa Bekostning af Stöbejernets Kul og Kisel, der
iltes til Kulilteluft, som gaaer bort, og til Kiselsyre, der dan-
ner med Jernforilte, et Singulosilicat, Fe3 Si, den saakaldte
Friskslagge. I de Lande, hvor man bruger Trækul, bringes
Jernet ligefrem i Beröring med Trækullene, hvis Forbrænding
befordres ved Blæsebælgen. Hvor man benytter Steenkul, bru-
ger man Brændmaterialets Flamme, fordi Jernet vilde optage
Svovel af Koaks. Denne sidste, især i England anvendte, Me-
thode, at forvandle Stöbejern til Smedejern, kaldes Pudlings-
proces. Man har i den sidste Tid foreslaaet, og tildeels ud-
fort Forslaget, istedetfor at ilte det allerede reducerede Jern,
at tilsætte naturligt Jerntveilte, for paa denne Maade at spare
Jern, Kul og Arbeide. Först en længere Erfaring kan vise,
om ikke denne Methode er forbunden med store praktiske
Vanskeligheder.
Man borttager meget sjeldent den hele Mængde Kul fra