Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
375 Stöbejernet, som derved vilde blive for blödt og böieligt* man lader omtrent |”/o Kulstof blive tilbage. Hvorledes man end tilbereder Smedejern, har det hyppi- gen een af de 2 folgende Feil. Det kan nemlig enten være koldskjört eller rödskjört. Det koldskjöre Jern er böieligt i Rodglödheden, men skjört ved sædvanlig Temperatur. Denne Egenskab hidrører fra en undertiden meget ringe Indblanding af Phosphor-Jern. Det rödskjöre Jern er skjört i Rödglödhe- den, men böieligt ve(J lavere og höiere lemperaturer. Man antager, at Svovel, Arsenik, eller Kobber, kunne frembringe denne Egenskab. Foruden de forskjellige Arter Stöbejern, forekommer endnu en Forbindelse af Jern og Kulstof, der er af stor V igtighed, Staal. Staalet horer til den samme Række af Kulstofjern, hvortil det hvide Stöbejern maa henregnes; det indeholder min- dre Kul end Stöbejernet, og fra Smedejernet med |°/o Kulstof indtil det Stöbejern, der er fattigst paa Kulstof, med 2/o Kul- stof, finder en fuldkommen Overgang Sted, ved Hjelp al de forskjellige Staalsorter, der blive haardere og mere letsmel- telige i samme Foi’hold som de indeholde mere Kulstof. Staal tilberedes i Almindelighed paa to forskjellige Maa- der, enten derved, at man af Stöbejernet borttager ikkun saa- meget Kulstof, at det Tilbageblivende har Staalets Sammensæt- ning, eller derved, at man til Smedejern föier saameget Kulstof, at det bliver til Staal. Den forste Staalart kaldes Friskstaal, den anden derimod Cementstaal. Den Operation, hvorved Frisk- staalet dannes, er ikke væsentlig forskjellig fra den, hvorved man erholder Smedejern, idet man standser med Friskningen, naar Jernet har mistet en passende Mængde Kul. Smedejernets Cementation beroer derimod paa ganske andre chemiske Virkninger. For at frembringe Cementstaal, nedlægger man Stænger af Smedejern omgivne af Kulstøv i en muret Kasse og giver nu en stærk Rödglödhede, der kan stige indtil Hvidglödheden, men aldrig maa opnaae Stöbejer- nets Smeltepunkt; thi i dette Tilfælde smelter Jernet sammen med saameget Kul, at der dannes Stöbejern. Jo höiere for-