Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
376 resten Temperaturen har været, destomere Kulstof indeholder Staalet, og des haardere bliver det. Den chemiske Operation, hvorved Jernet uden at smelte gjennemtrænges af Kulstoffet, er folgende: den af Kulpulveret iodsugede, og forresten i Kassen tilstedeværende, atmosphæriskc Ilt danner i Forening med Van- dets Ilt, formedelst Kullets Iltning, Kulilteluft; idet Kulilteluften gjennemtrænger Jernet, afsætter den Halvdelen af sit Kul og forvandles til Kulsyre, som i Berøring med Kulstøvet atter bliver til Kulilteluft, og saaledes videre. Cementslaalet bliver ved denne Indsugning og Afgivning afLuft blæret paa Overfladen, og jo mere Kulstof Jernet har optaget, des hyppigere vise Blærene sig; det bliver nu sorteret, og en stor Deel deraf forbruges uden nogen videre Forandring. Naar det bliver smeltet i Digler, for at faae det fuldkomment eensformigt, (Jer- paa udstöbt, og senere udvaltset, kommer det i Handelen un- der Navnet Stöbestaal. Staalets Vægtfylde er folgende! Cementstaal, uhamret . . . 7,31 „ hamret . . . 7,73 Staal, meget haardt .... 7,26 Smeltet Staaltraad .... 7,5 Stöbestaal, hamret .... 7,82 til 7,91. Naar Slaalet bliver opvarmet til Rödglödhede, og derpaa plud- seligen afkjölet, bliver det haardt, en Egenskab, hvorved det atter viser sin store Analogie med Stöbejern. 1 de Heste Tilfælde er det ved denne Behandling bleven for haardt og skjört, og man beröver det derfor denne Haardhed ved Op- varmning og langsom Afkjöling; jo stærkere man opvarmer det, des blödere bliver Staalet. Heldigviis angiver Staalet under Opvarmningen sin Temperatur ved de Farver, det antager paa Overfladen, og som hidrore fra ct tyndt Lag af Jernilte, der virker, som tynde Lameller i Almindelighed, og antager med forandret Tykkelse ogsaa forandrede Farver. Staalets Farver og de dertil hörende Temperaturer ere folgende: lysguul . . . . indtil 221° guldguul ... „ 243°