Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

377 bruun . . . . indtil 254° purpur . . . • V 266« lyseblås . . . • » 288° blaa .... • » 293 mörkeblaa . . w 316«. Man antog tidligere, at Staalets Egenskaber bleve forbedrede ved Indblandinger af meget smaa Qvantiteter af andre Me- taller, hvoriblandt Sölv, Rhodium, Chrom, Aluminium ere bievne hyppigst anvendte. Erfaringen synes alligevel ikke at have stadfæstet denne Mening. Jernpr o duklion i Europa. England .... 20,000,000 Centner Stöbe- og Smedejern. Frankrig .... 6,000,000 — — __ Rusland .... 3,000,01)0 — — — Sverrig .... 2,000,000 — — — Osterrige .... 1,100,000 — — — Preussen .... 1,700,000 — — — Norge____________ 150,000 __ — — Sachsen .... 80,000 — — — Baiern .... 130,000 — — — Harz ____________.... 200,000 — — — Hessen, Baden, Würtemb. 180,000 — — — Belgien .... 480,000 — — — Savoyen .... 24,000 — — __ Piemont .... 200,000 — — __ Elba, Italienske Kyster 280,000 — — __ Spanien .... 180,000 — — ___ Nordamerika . . 1,000,000 — — __ Danmark har Jernmalm i en saa betydelig Mængde, at man vel tör haabe, at vi ogsaa engang vilde kunne producere i det mindste en Deel af det Jern, vi forbruge. Vanskelighe- den i Benyttelsen af denne naturlige Rigdom ligger i Mangel paa. et Brændmaterial, hvis Forhold ved Jernudsmoltningen er tilstrækkeligen bekjendt. Alle Forsøg vise alligevel, at Kul frembragte af Torv fra større og dybere Moser, have alle de Egenskaber, som ifølge Erfaringen udfordres til at udsmelte Jern af Malmen, og der mangler ikkun et directe Forsög. ________________