Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

378 MANGAN. Mn = 345,90. Metal. Vægtfylde = 8,013. Smelter ved den stærkeste Hvidgiodhede. Fordamper ikke. Skjört, og ikke saa haardt som Stöbejem. Graahvidt med svag metallisk. Glands. Ilternes Folge: 1 : f : 2 : 3 : Chlorforbindelserne: 2:3. Svovlforbindelse: 1. Forekomst. Mangan er et meget udbredt Metal, som alligevel ikkun paa enkelte Steder forekommer i betydelig Mængde. Den hyppigste Manganmahn er Bruunstcen eller Manganoverilte, Pyrolusit. Foruden dette forekomme: Man- gantveilte, Braunit; Manganoveriltehydrat, Manganit; Man- gandobbeltilte, Hausmannit; kulsuurt Manganilte, Manganspath; kiselsuurt Manganforilte, Kiselmangan; og phosphorsuurt Man- gan som Hurauhth, Hctcpozit og Iriplit. I ringe Mængde indgaaer Mangan i mange Mineralforbindelser; det gaaer over i Planterne, og findes efter deres Forbrænding i Asken. Man opvarmer kulsuurt Manganforilte blandet med det til Rcductionen nødvendige Kul i en Kuldigel i den stærkeste Hede, man kan frembringe. Metallet rives flint, blandes med lidt kulsuurt Manganilte, og smeltes atter i en omhyggelig til- kittet Digel. Det ilter sig meget hurtig i Luften. M a n g a n f o r i l t e. Mn = 445,90. Et lysegrönt Pulver, som erholdes, naar man opvarmer et reent Manganilte, eller kulsuurt Manganforilte i en Ström at Brint. Det iltes meget let i Luften, især naar det er redu- ceret ved en Rödglödhede, medens det ved Hvidglödheden