Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

379 reduceerte ikke let ilter sig. Det ved svagere Hede redu- ceerte Pulver brænder, naar det bliver opvarmet, i den frie Luft. Manganforilte er en stærk Saltbasis; dets Salte ere isomorphe med de tilsvarende Salte af Jernilte, Zinkilte, Mag- nesia &c. De bundfældes, naar de ere frie for fremmede Ind- blandinger: af kulsuurt Kali, eller Natron med hvid Farve, af Cyanjernkalium med hvid Farve, og af Svovelbrint-Svovel- ammonium med rodlighvid Farve. Ammoniak bundfælder ikkun en Deel af Manganforiltet af dets Salte, forst med hvid Farve, som meget snart bliver bruun ved Iltens Indsugning. Naar der er en tilstrækkelig Mængde Salmiak, eller et andet Ammoniaksalt, blandet med Mangansaltet, saa bundfældes intet Manganilte strax. Af Manganforilte-Salte ere især at mærke: det svovelsure Manganforilte^ som man erholder, naar man udsætter Residuet fra Iltudviklingen ved Hjelp af Bruunsteen og Svovelsyre for en svag Rödglödhede. Oplosningen lader man krystallisere. Der gives 3 Hydrater af dette Salt: et med 7 Æqvivalenter Vand, som krystalliserer indtil 6° Varme’, et med 5Æqvivalenter Vand, som krystalliserer imellem 7° og 20° Varme, og et med 4 Æqvivalenter Vand, som krystalliserer imellem 20° og 30°. Det kulsure Manganforilte erholdes ved at bundfælde en Oplosning af reent svovelsuurt Manganilte med kulsuurt Na- tron. Rödlig-hvidt, uoplöseligt i reent, opløseligt i kulsuurt Vand. Manganchlorür forholder sig som Manganforiltesaltcne. Mangantveilte. Åh>' = 991,80. Et mörkebruunt eller sort Pulver, som dannes, naar sal- petersuurt Manganforilte, eller Manganoverille en lang Tid hol- des i en lav Rödglödhede. — Det er alligevel meget vanske- ligt at faae Manganiltet reent; thi snart er det blandet med Overiltet, snart med noget Forilte. Mangantveiltet kan træde i Forbindelse med Syrer; disse Forbindelser ere, forsaavidt