Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
394 Leret smelter ved en lavere eller höiere Temperatur, efter de smeltelige Kiselsaltes Mængde og Beskaffenhed; men Leret er ufarvet efter Brændingen. Naar derimod Kiselsalte af Jernilte eller Manganilte ere blandede med Leret, da bliver det ikke blot smelteligt, men antager ogsaa efter Brændingen en bruun, röd, eller guu! Farve. Leer, som enten er reent, eller ikkun indeholder fiint Qvartspulver, kaldes PorcellainsjorcL, eller Porcellainsleer ; det findes her i Landet i betydelig Mængde paa Bornholm. Inde- holder det foruden de anførte Bestanddele ogsaa Kalk, saa kaldes det Pibeleer. som kan indeholde nogle Procent Jernilte, uden at dets Egenskaber blive væsentligen forandrede — og- saa dette findes paa Bornholm; alle de øvrige Sorter kaldes almindeligt Leer. Lerets vigtigste Anvendelse er til de brændte Leervarer, fra Muursteen, det groveste Fabrikat, indtil Porcel- lain, som er det fineste. Til denne Brug udfordres, at Leret, naar det bliver udrört i Vand, er seigt, og lader sig forme, og at det ved Brændingen gaaer over til en tættere meer sammenhængende Masse. Det rene, eller det ikkun med Qvarts- pulver blandede Leer, har vel den förste Egenskab, men ikke den sidste, som det ikkun kan faae ved de smeltelige Kisel- salte. Overgangen fra den faste til den flydende Tilstand er nemlig sædvanligen ikke umiddelbar, men den finder Sted gjennem en Mængde Mellemgrader af Blødhed indtil den fuld- komne Flydenhed, og den bliver betegnet derved, at de en- kelte Dele tiltrække hinanden og Legemet bliver fastere og tæt- tere. Denne Virkning, som en begyndende Smeltning udover paa Legemer, som ere sammensatte af smaa, ikke ved en tid- ligere Smeltning forenede, Dele, kaldes Sintring. Saadanne Legemer opnaae deres störste Haardhed ved Smeltningen, og Ira det Punkt, hvor de begynde at sintre sammen, indtil de ere sammensmeltede, tager Haardheden beständigen til. For nu at frembringe Leer, som er tilstrækkeligt haardt og tæt efter Brændningen, maa man tilsætte saameget af det smelte- lige Kiselsalt, at hele Massen sintrer sammen. Jo meer der kommer af dette Salt i Leret, desto lettere smelter det, og