Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
394
Leret smelter ved en lavere eller höiere Temperatur, efter de
smeltelige Kiselsaltes Mængde og Beskaffenhed; men Leret er
ufarvet efter Brændingen. Naar derimod Kiselsalte af Jernilte
eller Manganilte ere blandede med Leret, da bliver det ikke
blot smelteligt, men antager ogsaa efter Brændingen en bruun,
röd, eller guu! Farve.
Leer, som enten er reent, eller ikkun indeholder fiint
Qvartspulver, kaldes PorcellainsjorcL, eller Porcellainsleer ; det
findes her i Landet i betydelig Mængde paa Bornholm. Inde-
holder det foruden de anførte Bestanddele ogsaa Kalk, saa
kaldes det Pibeleer. som kan indeholde nogle Procent Jernilte,
uden at dets Egenskaber blive væsentligen forandrede — og-
saa dette findes paa Bornholm; alle de øvrige Sorter kaldes
almindeligt Leer. Lerets vigtigste Anvendelse er til de brændte
Leervarer, fra Muursteen, det groveste Fabrikat, indtil Porcel-
lain, som er det fineste. Til denne Brug udfordres, at Leret,
naar det bliver udrört i Vand, er seigt, og lader sig forme,
og at det ved Brændingen gaaer over til en tættere meer
sammenhængende Masse. Det rene, eller det ikkun med Qvarts-
pulver blandede Leer, har vel den förste Egenskab, men ikke
den sidste, som det ikkun kan faae ved de smeltelige Kisel-
salte. Overgangen fra den faste til den flydende Tilstand er
nemlig sædvanligen ikke umiddelbar, men den finder Sted
gjennem en Mængde Mellemgrader af Blødhed indtil den fuld-
komne Flydenhed, og den bliver betegnet derved, at de en-
kelte Dele tiltrække hinanden og Legemet bliver fastere og tæt-
tere. Denne Virkning, som en begyndende Smeltning udover
paa Legemer, som ere sammensatte af smaa, ikke ved en tid-
ligere Smeltning forenede, Dele, kaldes Sintring. Saadanne
Legemer opnaae deres störste Haardhed ved Smeltningen, og
Ira det Punkt, hvor de begynde at sintre sammen, indtil de
ere sammensmeltede, tager Haardheden beständigen til. For
nu at frembringe Leer, som er tilstrækkeligt haardt og tæt
efter Brændningen, maa man tilsætte saameget af det smelte-
lige Kiselsalt, at hele Massen sintrer sammen. Jo meer der
kommer af dette Salt i Leret, desto lettere smelter det, og