Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

393 vanskeligen lader sig udvaske. De leersure Salte ere neu- trale, naar Leerjorden indeholder 3 Gauge saa megen Ilt som Basen. Af Saltene, hvori Leerjorden er Basis, ere det kisel- sure Leerjordhydrat eller Leer, og Alun eller et Dobbeltsalt af svovelsuur Leerjord og svovelsuurt Kali, eller Ammoniak de vigtigste. Leer er, for saavidt det er en chemisk Forbindelse, næsten — ,;a„. 4 altid af lige Sammensætning. Reent Leer, Al2 Si + 6 Aq, er sammensat i Procent af 47,028 Kiseljord 39,233 Leerjord 13,739 Vand. Da Leeret ikke krystalliserer, saa findes det aldrig saa reent; det er blandet med mange andre Mineralien Det faste Leer hidrorer nemlig, som allerede er anfört, fra Orthoclas eller Kalifeldspath, som decomponeres under Vandets Med- virkning. Decompositionen skeer: 3 Grunddele Orthoclas Op j V», 2 ) 3 Gd. suurt kiselsuurl Kali JUU.IXd f (Vandglas) oplöseligt i Vand. BGd.Ka2 BGd.AP 12 Gd. Si 8 Gd. Si$ 3Gd.AP) 4 Gd. Si) 6 Gd. Vand Leer. Natron-Feldspath eller Albit synes ikke paa den Maade at kunne forvittre; men en Forbindelse af 1 Grunddeel Na- tron og 3 Grunddele Kiseljord er heller ikke længere opløse- lig i Vand. Den rene Orthoclas forekommer sjeldent i store Masser, men den findes forenet med Qvarts, Glimmer, Horn- blende, Augit, Jernilterne og Titan, og ved deres Forvittring bliver Leret blandet med en Mængde andre Kiselsalte, og des- foruden hos os hyppigen med en stor Mængde kulsuur Kalk, som udöve en stor Indflydelse paa dets Egenskaber. Det rene Leer, eller det, som blot er blandet med Ovarts. er hvidt, ildfast, og efter Brændingen ufarvet; dets Seighed aftager i samme Forhold som Qvartsens Mængde tiltager. Kiselsaltene af Kali, Kalk og Magnesia ere smeltelige, og, naar de ere blandede med det rene Leer, foranledige de, at