Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

392 2) i Forbindelser. Leerjorden kan enten spille en Base? Rolle, eller forholde sig som en Syre. Af de Salte, hvori Leerjorden er en Base, er Feldspathen det rnecst udbredte; den er et Dobbeltsalt af kiselsuur Lcerjord og kiselsuurt Kali. En anden lignende meget vigtig Forbindelse er Leer, eller en Forbindelse af Kisel- syre, Leerjord og Vand, som hidrörer fra Feldspathens Forviltring. Iblandt de Forbindelser, hvor Leerjorden spiller en Syres Rolle, er Spinell^ leersuur Magnesia, AIa Mg, den interessanteste. Foruden at Leerjorden fin- des i Mineralier, er den en overordentlig hyppig Indblan- ding i de fleste ukrystalliniske Bjergarter; men i hvilke Forbindelser den forekommer der, er hidindtil ikke af- gjort. Reen Leerjord skatter man sig bedst af Alun, som man oplö- ser i 2 Dele Vand, og koger med Deel Mönnie; efter Kogningen filtrerer og afkjöler man Luden i en Flaske, medens man ryster stærkt. Det fine Alunpulver udvaskes nogle Gange med koldt Vand og er nu jernfrit. Det opløses i Vand og bundfæl- des med et Overskud af kulsuur Ammoniak. Bundfaldet digereres med Vædsken, som indeholder kulsuur Ammoniak, i 24 Timer, udvaskes derpaa og glodes. Det er et hvidt Pulver, som er meget haardt, naar det har været udsat for en stærk Hede, og som smelter for Iltblæseroret. Man kan tilberede kunstig Rubin ved at blande Ammoniakalun med chromsuurt Kali og udsætte den for en lltström, der gaaer igjennem en Spiri- tusflamme, eller for en Ilt-Brintflarnme. Svovelsyre, Ammoniak, selv Kali, fordampe, og Leerjorden sammensmelter med Chro- mel til en röd Kugle, thi Rubin farves af Chrom. Leerjorden træder i Forbindelse med Vand, og denne Vandforbindelse indeholder for hver Grunddeel Leerjord (Ala) enten 2, eller 3 Grunddele Vand. De Salte, hvori Leerjorden spiller en Bases Rolle, udmærke sig ved en sodlig sammen- snærpende Smag. De bundfældes af Ammoniak, og Leerjor- den udskiller sig som en hvid voluminös Masse, der meget