Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
410 kulsuur Kalk, er skikket dertil, efterat den i Forveien er slæm- met og brændt ved en ikke for höi Varmegrad. Jo mere Jern Mergelen indeholder, desbedre vil den binde i Luften. Vandbygningskalkens Anvendelse er deels til Arbeider under Vandet, og i meget fugtig Jord; deels paa Bygninger- nes ydre Side, hvor især Nordvestsiden hos os er meget ud- sat, formedelst den hurtige Afvexling af Regn og Blæst; deels benytter man den til at stöbe Steenmasser i Former. Muurkalkens bindende Kraft beroer paa en dobbelt Virk- ning; den bliver nemlig deels fast derved, at den indsuger Atmosphærens Kulsyre og danner kulsuur Kalk; deels derved at den angriber Muurstenenes og Sandkornenes Overflade, danner dermed et meget tyndt Lag af kiselsuur Kalk og foranlediger derved, at Kalken hefter meget fast ved de enkelte Sandkorn. Da denne Virkning ikkun linder Sted, saalænge Muurkalken er vaad, saa bliver Muren des fastere, jo langsommere den udtørrer, og det er en af Grundene, hvorfor Kalken i gamle meget tykke Mure binder saa stærkt; men Hovedgrunden til den Erfaring, at Kalken i gammelt Muurværk binder saa udmærket, ligger deri, at det slet udförte Muurarbeide fra ældre Tider for længe siden er blevet forstyrret, og ikkun de faa bedre Arbeider ere bievne tilbage. De Gamle have ikke forstaaet at bygge bedre, end man bygger for nærværende Tid. En anden overordentlig vigtig Anvendelse af den kulsure Kalk er den til Agerdyrkningen, hvorved man især benytter de meget urene og jordagtige Varieteter, som kaldes Mergel. Mergelens Virkning paa Vegetationen bestaaer deels deri, at den mætter den i Jordbunden tilstedeværende Syre. Denne Syre er næsten altid Humussyre, frembragt ved den ejendom- melige Gjæring af Plantestofferne, hvorved lörvedannelsen be- stemmes. Humussyren virker meget skadeligt paa alle de Planter, som Mennesket dyrker, og naar Humussyren mættes i den saakaldte sure Jordbund, saa er en aldeles forandret Ve- getation næsten altid Folgen deraf. Deels virker Kalken der- ved gavnlig paa Vegetationen, at Planterne behove cn vis Mængde Kalk til deres frodige Væxt. Ogsaa derved virker