Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
410
kulsuur Kalk, er skikket dertil, efterat den i Forveien er slæm-
met og brændt ved en ikke for höi Varmegrad. Jo mere
Jern Mergelen indeholder, desbedre vil den binde i Luften.
Vandbygningskalkens Anvendelse er deels til Arbeider
under Vandet, og i meget fugtig Jord; deels paa Bygninger-
nes ydre Side, hvor især Nordvestsiden hos os er meget ud-
sat, formedelst den hurtige Afvexling af Regn og Blæst; deels
benytter man den til at stöbe Steenmasser i Former.
Muurkalkens bindende Kraft beroer paa en dobbelt Virk-
ning; den bliver nemlig deels fast derved, at den indsuger
Atmosphærens Kulsyre og danner kulsuur Kalk; deels derved at
den angriber Muurstenenes og Sandkornenes Overflade, danner
dermed et meget tyndt Lag af kiselsuur Kalk og foranlediger
derved, at Kalken hefter meget fast ved de enkelte Sandkorn.
Da denne Virkning ikkun linder Sted, saalænge Muurkalken
er vaad, saa bliver Muren des fastere, jo langsommere den
udtørrer, og det er en af Grundene, hvorfor Kalken i gamle
meget tykke Mure binder saa stærkt; men Hovedgrunden til den
Erfaring, at Kalken i gammelt Muurværk binder saa udmærket,
ligger deri, at det slet udförte Muurarbeide fra ældre Tider
for længe siden er blevet forstyrret, og ikkun de faa bedre
Arbeider ere bievne tilbage. De Gamle have ikke forstaaet at
bygge bedre, end man bygger for nærværende Tid.
En anden overordentlig vigtig Anvendelse af den kulsure
Kalk er den til Agerdyrkningen, hvorved man især benytter
de meget urene og jordagtige Varieteter, som kaldes Mergel.
Mergelens Virkning paa Vegetationen bestaaer deels deri, at
den mætter den i Jordbunden tilstedeværende Syre. Denne
Syre er næsten altid Humussyre, frembragt ved den ejendom-
melige Gjæring af Plantestofferne, hvorved lörvedannelsen be-
stemmes. Humussyren virker meget skadeligt paa alle de
Planter, som Mennesket dyrker, og naar Humussyren mættes i
den saakaldte sure Jordbund, saa er en aldeles forandret Ve-
getation næsten altid Folgen deraf. Deels virker Kalken der-
ved gavnlig paa Vegetationen, at Planterne behove cn vis
Mængde Kalk til deres frodige Væxt. Ogsaa derved virker